Flere par “hyggede” sig under Fifty Shades Of Grey

Fifty Shades Of Grey. Foto: Youtube.
Offentliggjort Sidst opdateret

Iril Gausdal Johansen og kæresten fik sig en ekstra oplevelse, da de var i biografen for at se “Fifty Shades Of Grey”. Læs her hvad de oplevede.

Sidste søndag var Iril Gausdal Johansen og hendes kæreste i Fokus Aurora Kino i Tromsø i Norge. De skulle se “Fifty Shades Of Grey”.

Selv om Iril Gausdal Johansen syntes, at filmen var langtrukken, så fik hun dog en oplevelse med hjem, som hun i dag kan grine af, skriver den norske avis, nordlys.no.

Der sad nemlig et par ved siden af hende og det gik hedt for sig:

– Manden havde hånden nede i kvindens bukser og hænderne kørte også på hendes bryster, fortæller Iril Gausdal Johansen til nordlys.no.

Oplevelsen var så sjov, at Iril dagen efter skrev en opdatering på Twitter:

– Det er utrolig forstyrrende at sidde ved siden af et par, der hygger sig lidt ekstra til Fifty Shades Of Grey.

I følge Iril Gausdal Johansen var der i øvrigt flere par, der “hyggede” sig under filmen.

Biograf-direktør hos Fokus Aurora Kino, Frank Bakkemo, har ikke hørt om den ekstra aktivitet under filmen.

– Det viser bare, at filmen kan vække følelser, griner han, da nordlys.no ringer og forhører om han har hørt noget.

Powered by Labrador CMS