Flere og flere klager over politiet

Vi finder os ikke i at føle os dårligt behandlet af politiet – vi klager

Et stigende antal danskere føler sig så dårligt behandlet af politiet, at de klager til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det skriver Søndagsavisen.

Ved udgangen af september i år havde myndigheden registreret 1.746 klager, en stigning på knap ti procent i forhold til de 1.641 klager, der var registreret på samme tidspunkt sidste år. Det viser en opgørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som Søndagsavisen har fået indsigt i.

Dermed fortsætter tendensen fra 2012 til 2013, hvor antallet af klager steg med ni procent.

– Den stigning er kommet for at blive. Tærsklen for, hvad danskerne vil finde sig i, er sænket,siger Mette Møller, kontorchef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, til Søndagsavisen.

Langt de fleste klager er i den milde ende – eksempelvis klager over politiets opførsel og sager om hastighedsovertrædelser.

Godt halvdelen af adfærdsklagerne bliver løst ved, at politibetjenten mødes med klageren. Kun godt fire-fem procent af sagerne ender med egentlig kritik af politiet.

– Nogle af klagerne er så bagatelagtige, at man næsten kan synes, at det er spild af tid. Men der er jo desværre også tilfælde, hvor klagen er berettiget, og selvfølgelig skal borgerne kunne klage, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

Han mener ikke, at politiet har fået et mere anstrengt forhold til danskerne, men mener i stedet, at en faldende autoritetstro får flere til at klage.

– Et møde med politiet kan være grænseoverskridende, og der er flere og flere, der ikke accepterer det møde. I sager, hvor politiet må bruge magt, var der før i tiden mange, der tænkte: ’der opførte jeg mig heller ikke for godt’, men i dag er der længere til den erkendelse, og så klager man i stedet, siger Claus Oxfeldt.

I starten af oktober anbefalede Rigspolitiet og Politiforbundet justitsministeren, at betjente fremover skal bære numre på uniformen, så borgerne kan udpege betjente i en eventuel klagesag.

BNB