Flere og flere falder i denne fælde efter ferien

Det store problem er, at det er en dyr fælde, og at det er ulovligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvad må du have med hjem fra ferien i udlandet? I hvert fald ikke koraller af den slags, Miljøstyrelsen har konfikseret virkelig mange af i 2018. Miljøstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der er blevet behandlet 58 sager om ulovlig import af koraller, målt mod 30 sager i hele 2017.

Det er forbudt ifølge regler, der har fungeret siden 1975. De blev aftalt i Washington mellem en række lande, og reglerne, der også kendes som CITES, sikrer international kontrol med handel med vilde dyr og planter. Koraller falder under disse regler, og det er slet ikke tilladt at have dem med til Danmark efter en ferie.

Koraller bliver enten indsamlet på strandture eller brækket af koralrev, når folk er ude og dykke. Man kan også købe dem på lokale markeder, og fælles for dem er altså, at man ikke må have dem med hjem til Danmark.

-Vi ved ikke, hvorfor vi netop nu ser flere sager om ulovlig import af koraller. Den voksende rejseaktivitet til fjerne destinationer er formentlig en væsentlig faktor, men det kan også spille ind, at tolderne i lufthavnene har mere fokus på området, siger biolog Elin Pitter fra Miljøstyrelsen, til Miljøstyrelsen.

Kig efter andre smukke ting

Hvis man gerne vil have minder med hjem fra ferien, lyder rådet fra Miljøstyrelsen, at man skeler til muslinger og konkylier. Alle koraller er ulovlige at tage med hjem, men en del konkylier og muslinger er ikke.

Bliver man gentagne gange taget i tolden med forbudte koraller i kufferten, kan politiet udstede bøder, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Powered by Labrador CMS