Flere kvinder får større bryster

Det er mange år siden, at silikonebryster var forbeholdt de storsmilende kendisser i sladderbladene. Brystforstørrende operationer er i dag vidt udbredt blandt helt almindelige danske kvinder.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at 2.136 kvinder sidste år fik opereret brysterne større. Det er mere end ti gange så mange som for ti år siden, da 190 kvinder kom under kniven for at få et par større attributter.

Det er en udvikling, som overlæge i plastikkirurgi på privathospitalet Aleris-Hamlet Bo Jønsson, kan nikke genkendende til.

»Interessen er konstant stigende, og af alle de kosmetiske operationer, vi foretager, er det de brystforstørrende operationer, der er mest efterspurgt,« siger han.

Flere kvinder end officielle tal får større bryster

Han vurderer, at der reelt er flere kvinder, der får opereret brysterne større, end de officielle tal viser. De private klinikker har nemlig ikke pligt til at indberette antallet af operationer. Bo Jønsson anslår således, at der alene sidste år var 4.000-4.500 kvinder, der gennemgik en brystforstørrende operation.

De fleste får forstørret brysterne med silikone, nogle med saltvand og andre med eget fedt fra hofter, mave og lår. Sidstnævnte er en ny teknik, der især er efterspurgt af kvinder, der både vil fjerne uønsket fedt og forstørre barmen. Det er især de lidt ældre kvinder, der efterspørger den kombination.

»Med den metode har vi faktisk åbnet op for et helt nyt segment af kvinder i aldersgruppen 60+, hvor vi oplever markant vækst,« siger Bo Jønsson.

Acceptabelt at får større bryster

Kultursociolog Emilia van Hauen peger på, at det er blevet langt mere acceptabelt at få opereret brysterne større.

»Det er ikke noget, man gør i skjul på samme måde som før i tiden. Der er flere kvinder, der synes, de kan tillade sig at gøre det og bruge penge på det. Debatten er langt mere åben og nuanceret end før i tiden,« siger hun.

Emilia van Hauen ser ingen grund til at rynke på panden over udviklingen.

»Mennesket har til alle tider manipuleret med vores kroppe. I de vestlige lande har vi blandt andet brugt korsettet, i Kina var der fødderne, der blev snørret ind, og i afrikanske lande har vi set stammer, der satte runde træskiver i over- og underlæbe,« siger hun.

Højere selvværd og øget livskvalitet

Kultursociologen påpeger, at det er blevet legitimt at få foretaget en brystforstørrende operation, hvis det for den enkelte kvinde er ensbetydende med et højere selvværd og øget livskvalitet.

»Der er flere undersøgelser, der viser, at man kan øge sin livskvalitet, hvis man får gjort noget ved sin krop, som man virkelig længes efter og har lyst til at gøre. Og nej, selvfølgelig løser det jo ikke alle problemerne i livet at få opereret brysterne større, men det kan godt løse et specifikt problem i forhold til ens egen selvfølelse på det punkt,« siger Emilia van Hauen.

Hun peger dog på, at forældrene har et stort ansvar i at være med til at sikre, at deres børn får et realistisk forhold til deres kroppe.

»Der er nogle piger, der ønsker sig nye bryster i 18 års fødselsdag. Jeg synes, det påhviler forældrene at lære børnene at få et bevidst forhold til deres kroppe, så de ikke bare læner sig opad nogle idealer, som ingen kan leve op til,« siger Emilia van Hauen.