Flere kommuner indfører nu særlig overvågning af demente

Fra 1. juli har landets 44 frikommuner kunnet søge om at indføre natteovervågning på plejehjem af borgere, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Det skriver DR.

Det fremgår af en politisk aftale, der lemper loven om overvågning. Det er et forsøg i fire år, hvor frikommunerne kan søge.

• Politiet efterlyser demente Mogens
• Demente Jytte og Jack er forsvundet

Hidtil har demente på plejehjem to-tre gange hver nat fået besøg af personale. Problemet er Serviceloven, der kræver, at borgere skal give habilt samtykke, før man må overvåge dem med sensorer og kameraer, har DR tidligere skrevet. Derfor får de demente besøg flere gange hver nat.

Det forstyrrer deres nattesøvn og kan i værste fald forkorte deres levetid. Det fortæller Jette Skive (DF), der er rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.

– Det giver nattero for den enkelte borger, at man ikke kommer ind og vækker dem, og vi ved også, at det er sundhedsfremmende for folk med Alzheimers, at de ikke skal vækkes om natten, siger rådmanden til DR.

Plejehjem står i kø

I Aarhus har to plejehjem fået lov at deltage i forsøget. Men flere plejehjem står i kø, fortæller Jette Skive.

Det er uklart, hvor mange kommuner der vil være med i forsøget. Foreløbig har Aarhus, Odense og Randers søgt.

Hidtil har demente skullet tillade, at personale overvåger dem om natten. Nu kan den nærmeste pårørende eller en værge godkende overvågningen. Der kan ikke overvåges, hvis den demente selv siger fra.

Politisk uenighed

SF stemte imod forsøget i frikommunerne.

– Jeg synes, at det er en krænkelse af privatlivets fred, siger SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, til DR.

– Og jeg synes også, at det er en krænkelse af det personale, som faktisk skal hjælpe borgerne, at de kan videoovervåges imens.

Faglig uenighed

Fagforeningen FOA med tusinder af sosu-assistenter som medlemmer er også imod.

– Som dement har man også krav på privatliv, og der er jo heller ikke nogen af os, som ville bryde os om at blive overvåget i vores lejlighed, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social og sundhedssektoren i FOA.

På rehabiliteringscenteret Vikærgården i Aarhus har seks værelser sensorer i gulvene, som kan overvåge beboerne og registrere, hvis en beboer falder.

Det fortalte ergoterapeut og ekspert i velfærdsteknologi Monica Ekström til DR tidligere i år, inden forsøgsordningen med kameraovervågning blev vedtaget.

– Det er jo en teknologi for deres eget bedste. Vi er jo ikke interesserede i at vide, hvor meget de bevæger sig omkring, hvis de kan det, sagde Monica Ekström.

– Men vi vil gerne kunne hjælpe dem, hvis de falder, eller hvis det viser sig, at de stiger ud af sengen og ikke kan gå sikkert omkring.