Flere forældre vælger folkeskolen fra

Folkeskolereformen ser ikke ud til at have bremset strømmen af elever fra folkeskoler til privatskoler. I år skønner kommunerne således, at 17 procent af skoleeleverne vil gå i privat- eller friskole, hvilket er den højeste andel nogensinde, skriver Berlingske.

Et af regeringens største prestigeprojekter, folkeskolereformen, skulle ellers med undervisningsminister Christine Antorinis egne ord (S) gøre folkeskolen så attraktiv, at flere forældre ville vælge den offentlige skole frem for det private alternativ­.

Men hvor 16,7 procent gik i privatskole i 2014, budgetterer kommunerne også næste skoleår med en vækst, så andelen ligger på 17 procent, viser Indenrigs- og Økonomi­ministeriets kommunale nøgletal.

I Næstved leger Asta på fem år nu i børne­haven Møllen sammen med sine kammerater. Men når hun skal skifte gynger og dukkekrog ud med bøger næste år, bliver det ikke i den nærliggende folkeskole, Lille Næstved Skole, som hendes forældre ellers i første omgang havde valgt. De er nemlig så utilfredse med den måde, skolereformen har forandret folkeskolerne på, at de er blandt initiativtagerne til en ny privatskole i Næstved­.

»Vi vil prøve at skabe den skole, som vi ville ønske, at folkeskolen var. Vi lægger vægt på god faglighed og tid til fritid efter skole. Det er især folkeskolens lange skoledage, som jeg ikke kan se hende i. Det er ikke noget børneliv at være i voksenstyrede aktiviteter indtil klokken 14 hver dag,« siger Charlotte Birk Bruun, der er mor til Asta.

Hun er ikke nervøs for, at Asta skal klare sig dårligere, fordi hun ikke får lige så meget undervisning, som hun ville få i folkeskolen.

»Hun er en kvik pige. Hun skal nok lære det, hun skal. Og hvis det viser sig, at hun får nogle faglige problemer, vil jeg hellere prioritere en ekstra voksen i klassen end flere timer i skolen. Hun bliver ikke dygtigere af at få flere timer, når de lange skoledage er blevet sådan et underligt sammensurium af leg og læring, hvor de skal hinke tabeller og den slags. Jeg ville foretrække, at det faglige var i fokus i skoletiden, og så kan de bevæge sig og lege i frikvarterer og efter skoletid,« siger Charlotte Birk Bruun.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder de nye privatskoletal for nedslående.

»Jeg er ikke spor begejstret over, at tallet stiger igen. Det er fint, at privatskolen er et alternativ, men det skal ikke være et fravalg af folkeskolen, og der er grænser for, hvor mange der skal gå i privatskole. Vi skal tage det alvorligt, for det betyder rigtigt meget for hele det danske samfund, at vi har en fælles folkeskole som fundament,« siger Anders Bondo Christensen.

Han forventer ikke, at folkeskolereformen om et par år vil kunne bremse tilstrømningen til de private skoler.

»Jeg kan ikke se, at reformen i sig selv skulle ændre udviklingen og give den opbakning til folkeskolen, som vi har brug for. Vi ved, der er forældre, der vælger folkeskolen fra, fordi de synes, skoledagen er blevet for lang. Man burde have langt mere fleksible rammer for skoledagens længde, så man kan indføre heldagsskole de steder, det giver mening, og lade være på de skoler, hvor der ikke er opbakning til det blandt forældrene,« siger Anders Bondo Christensen.

Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, mener, at kombinationen af en ny folkeskolereform og øget inklusion kan have gjort en del forældre urolige­.

»Der er blevet rørt rundt i gryden, og der er ingen tvivl om, at der er nogle forældre, der ikke har tålmodighed til at vente på, at folkeskolereformen kommer til at virke. Det giver et pres på friskolerne. Forældrene ved ikke, hvornår reformen kommer til at virke, og de bliver usikre og nervøse. De ressourcestærke forældre er de hurtigste til at flytte deres børn,« mener Peter Bendix, der selv tror på, at folkeskolereformen med tiden bliver en succes.

Peter Bendix mener, at en positiv sideeffekt af folkeskolereformen er, at den generelt har gjort befolkningen og forældre mere bevidste om det gode skoleliv, pædagogik og skolevalg­.

»Vi har aldrig før snakket så meget om skole, som vi har gjort de sidste år. Gud og hvermand har pludselig en holdning til skole, og de har synspunkter om læring og undervisning. Forældrene bliver mere bevidste og opmærksomme på, at de skal træffe et skolevalg. Det, synes jeg, kun er godt,« siger Peter Bendix.

I den anden store skoleforening, Privatskoleforeningen, har skolerne også fået flere henvendelser, men ikke flere end der normalt kommer, når der sker store omvæltninger i folkeskolen, oplyser formanden, Kurt Ernst.

»Når der sker ændringer i systemet, vil der altid være nogle, der bliver utrygge og urolige. Men vi oplever det ikke i højere grad end ved andre omvæltninger. For os er det ikke en succes at blive større. Hvis det ualmindelige bliver almindeligt, forsvinder man som alternativ, og det er vi ikke interesserede i. Hvis vi fylder for meget, vil politikerne i højere grad bestemme over vores sektor. For os er det en succes, hvis vi kan forblive et alternativ og bevare vores frihed,« siger han.

Til august er der anmeldt 52 nye friskoler – det højeste antal i flere år. Traditionelt er det dog langtfra alle, der bliver til noget.

En af de kommuner, der budgetterer med en kraftig vækst i privatskoleeleverne i år, er Brøndby, der venter en vækst fra 19,1 procent i 2014 til 21 procent i 2015. Siden 2007 er andelen af private elever i kommunen steget med 63 procent. Den aktuelle vækst skyldes netop en ny lokal privatskole, der åbnede sidste år klos op ad en af kommunens folkeskoler, forklarer Helge Skramsø, der er direktør i børneforvaltningen i Brøndby Kommune.

»Privatskolen har taget en del af vores børn, fordi der nu er en lokal mulighed for at gå på privatskole. Hvis ikke den skole var kommet, havde vi ikke forventet nogen stigning,« siger Helge Skramsø.

Spørgsmål: Hvad kan I som kommune gøre for at vende udviklingen?

»I kunne begynde at skrive lidt positivt om folkeskolen og folkeskolereformen og alle de gode ting, der foregår. I stedet for at pressen altid kun skriver om det negative. Vi kan ikke konstatere, at der er en sammenhæng mellem fravalget af folkeskolen og den kvalitet, vi leverer i folkeskolen,« siger Helge Skramsø.