Flere får suget fedtet væk

Selv om både træning og slankekure kan få fedtet til at rasle af kroppen, så føler stadig flere danskere ikke, at motion og sundere kost i sig selv er nok til at fjerne overflødige kilo.

Antallet af patienter, der får foretaget en fedtsugning for at komme af med det sidste uønskede fedt, har aldrig været højere. På ti år er antallet af fedtsugninger på landsplan næsten syvdoblet. I 2004 blev der foretaget 324 fedtsugninger, og i 2014 lå det tal på 2.262, viser nye tal Statens Serum Institut.

Privathospitalet Aleris-Hamlet er et af steder, man mærker danskernes øgede interesse for fedtsugning. Sidste år var der 18 procent flere patienter end året før, der fik fjernet fedtet.

»Typisk er det yngre kvinder, der kommer inden sommersæsonen, fordi de vil have fjernet en delle, så de føler sig klar til at vise sig i bikini. Jeg tror, at vi får flere henvendelser, fordi der er kommet meget større fokus på plastikkirurgi i dag. Det giver folk mere viden om, hvad der er muligt,« siger privathospitalets chefkirurg, Bo Jønsson.

Han understreger, at en fedtsugning ikke skal ses som en slankekur.

»Det er vigtigt at forstå, at fedtsugningen ikke er en nem smutvej, hvis der er kommet lidt for meget fedt på sidebenene. Den kan befri én for de genstridige fedtdepoter, som man ikke kan slippe af med, ligegyldig hvor meget man prøver,« siger Bo Jønsson.

Ifølge fedmeekspert og overlæge på Bispebjerg Hospital Ole Lander Svendsen er en fedtsugning langt fra en optimal løsning, hvis man ønsker at få fjernet det uønsket fedt på eksempelvis baller og lår. På længere sigt kan indgrebet få konsekvenser for helbredet.

»Det er ikke en god model, fordi det i værste fald kan det skade ens sundhed. Det fedt, man fjerner ved en fedtsugning, er fra underhuden, og hvis man fjerner de fedtceller, så skal fedtet sætte sig et andet sted, og det vil typisk være i bughulen. Og så ved vi, at det er forbundet med øget risiko for at få sukkersyge, hjertekarsygdomme og blodpropper,« forklarer han.

Ifølge psykolog Mia Beck Lichtenstein, der blandt andet forsker i kropsidealer og træningsafhængighed, hænger udviklingen sammen med, at der er et andet kropsideal i dag, hvor flere går efter en veltrimmet og fejlfri krop. En skræmmende udvikling, mener hun.

Kropsidealer

»Det er bekymrende, at folk føler, at de er nødt til at ty til den slags indgreb for at få den rigtige krop. Jo flere, der vælger den løsning, jo mere ekstreme og uopnåelige bliver vores kropsidealer, hvilket kan få flere til at føle sig forkerte,« siger hun.

»Især de unge er i risikozonen, fordi de er søgende på identitet, og hvis idealet hele tiden flytter sig, og kroppen skal være endnu mere markeret og fedtprocenten endnu lavere, så kan det øge risikoen for, at flere udvikler et forstyrret forhold til krop, mad og træning,« siger Mia Beck Lichtenstein.

Fordi der er risici ved en fedtsugning, har Sundhedsstyrelsen bestemt, at man maksimalt må få fjernet fire liter fedt ved én sugning. De fleste får dog fjernet en halv til en hel liter.