Flere dør af selfies end af hajangreb

Selfies er nu officielt farligere end hajer. Foto: Iris/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En kedelig tendens har bredt sig. Nu dør flere på verdensplan i selfie-relaterede ulykker, end der er folk der dør efter et møde med en haj

En 66-årig turist døde og hans kammerat brækkede benet, da de ville tage en selfie foran Taj Mahal i Indien. Det bringer dødstallet op på 12 i år – på grund af selfies. Til sammenligning er otte personer i 2015 døde efter et hajangreb.

Det er altså officielt: Selfies er mere farlige end hajer.

Dødsfaldene er en tragisk reminder om, at rejsende fokuserer mere på deres telefoner end på den attraktion, de besøger. Det skriver Mashable.

Fire af de 12 dødsfald er, ligesom turisten, fald-ulykker. Derefter kommer ulykker, der involverer selfies, hvor personen er ramt af et tog – enten fordi personen ville tage et billede sammen med et tog, eller fordi billedet bestod i at bestige et farligt stykke udstyr.

Det står ikke klart, om antallet af vovehalse-selfies er stigende, men flere og flere turister skaber overskrifter, fordi de forsøger at få det ekstreme billede. Parker er lukket, fordi besøgende bliver ved med at ville tage selfies med bjørne. Tyreløb, som allerede er farligt, har været nødt til at gøre selfies ulovlige – og endda Tour de France-ryttere er bekymrede for den farlige selfie-trend.

Mange vartegn er begyndt at gøre selfies, eller selfie-stangen, ulovlige. I Rusland har man lavet en brochure, der advarer mod de “seje” selfies, der kan koste dig livet.

De advarer mod at tage selfies med våben, farlige dyr, tog og strømførende ledninger.

Powered by Labrador CMS