Flere danskere rammes af afpresningsmail
En mail med hensigten at afpresse danskere for penge er i omløb.
Det er ikke et sjældent syn, at der ligger en mærkværdig besked i indbakken nu og da. Også i det nye år fortsætter fupmails med at blive sendt rundt.
Flere danskere har på det seneste modtaget en mail, hvis intention er masseafpresning, skriver Mit Digitale Selvforsvar.
Artiklen fortsætter efter videoen
Vigtigt meddelelse: Svar nu
Mailen starter ud med teksten: “Vigtigt meddelelse: Svar nu”
På dansk fremgår det i mailen, at det er en hacker, der er afsender. Hackeren påstår, at vedkommende ligger inde med en kompromitterende video af modtageren, som hackeren har fået tilgang til gennem malware fra et voksent websted.
Ifølge Mit digitale selvforsvar er mailen et forsøg på masseafpresning, da afsendere kræver 7,960 britiske pund i Bitcoins for ikke at afsløre videoen.
Svar ikke på mailen
Selv om hackeren kræver, at der bliver svaret inden for 48 timer, så er det absolut noget, du skal lade være med, hvis du har modtaget mailen.
Det er gerningsmandens forsøg på at true sig til penge ved hjælp af en video.
Ud fra lignende sager, vurderer Mit digitale selvforsvar ikke, at der er hold i, hvad afsendere påstår, derfor bør man som modtager aldrig svare på mailen, betale eller klikke på noget link, som mailen kan indeholde.