Flere danske statister søges til tv-serien Broen

Foto: Kim Bodnia som Martin og Sofia Helin som Saga i den anden sæson af tv-serien Broen. Nu indspilles den tredje sæson af den populære tv-serie som er blevet en eksportsucces. Foto: Filmlance International – Carolina Romare.
Offentliggjort Sidst opdateret

Interessen for at være statist ved indspilningen af tv-serien Broen er stort – især i Malmø. Nu søger filmteamet efter flere danskere, som vil ses et øjeblik i fjernsynet.

Alle er velkomne til at søge som statister, men filmteamet søger navnlig efter 60-70-årige personer med iransk herkomst. Hvorfor vil Linnea Schumacher, statistansvarlig og tredje assisterende instruktør, ikke svare på, eftersom det ville afsløre for meget af handlingen. Men flere specielle egenskaber efterspørges.

–  Vi søger eksempelvis folk, der kan spille poker og bartendere. Ind imellem søger vi folk fra forskellige kategorier, for eksempel personer, der kan sygepleje for det gør det lettere, hvis statisterne rent faktisk kan udføre det de skal forestille at gøre. Vi filmer hovedsagligt i Sverige, men lige nu har vi et ret stort behov for danskere, eftersom vi skal indspille ret meget i København i løbet af foråret, siger hun til News Øresund.

Indspilningen af seriens tredje sæson foregår frem til midten af maj og der vil hele tiden være brug for nye statister.

– Ja, gud, ja! I alt kommer vi til at skulle bruge 2.000-2.500 personer. I Malmø er interessen stor. Der er mange som kontakter os og søger. Der indspilles måske ikke lige så ofte film der, som i Stockholm og Gøteborg, så de synes det er sjovt.

Opgaven som statist kan variere, fra at spille lig til at forestille en politimand som deltager ved en razzia.

– Nogen gange er det meget stille og roligt. Man sidder i baggrunden på en restaurant og spiser sin mad, og andre gange skal man løbe maraton, siger Linnea Schumacher. (News Øresund – Anna Palmehag).

Statister kan kontakte: lotta.malm@filmlance.se.

//News Øresund

Powered by Labrador CMS