Flemming Østergaard ramt af kræft
Det er kommet frem, at Flemming Østergaard er alvorligt syg.
Det har ikke været nemt for Flemming Østergaard i de seneste år. Den tidligere bestyrelsesformand og direktør for Parken Sport & Entertainment har tirsdag fået en nedslående melding, skriver mediet Copenhagen Sundays.
Til mediet fortæller manden, der blev kendt som Don Ø, at han har fået konstateret en alvorlig sygdom. Nærmere betegnet har han fået kræft i ansigtet og/eller næsen. Newsbreak.dk har tidligere skrevet om næsekræft og dets symptomer.
Dermed venter der nu en række strålebehandlinger for den tidligere fodboldboss og finansmand. Håbet er, at en strålebehandling kan vise sig så effektive, at han dermed kan undgå at skulle gennem en operation.
Det vides ikke, hvor mange behandlinger af den tidligere fodboldboss skal have.
Et sort kapitel
Flemming Østergaard idømmes fængsel i halvandet år i Parken-sagen. Samme straf får direktør Jørgen Glistrup, der var administrerende direktør i selskabet.
De to kendte erhvervsmænd har gjort sig skyldig i grov kursmanipulation, fastslår Østre Landsret.
Det samme har Parken, som straffes med en bøde på 13 millioner kroner.
Fængselsstraffen til de to mænd er ubetinget. Og den er meget tæt på det krav, som Bagmandspolitiets to anklagere har rejst om fængsel i to år.
Afgørelsen var er en markant ændring i forhold til resultatet i Københavns Byret.
Fik konfiskeret millioner
I september 2015 frifandt byretten Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup for det tungeste forhold i anklageskriftet, mens de blev dømt for en stribe enkeltstående handler.
I byretten fik Østergaard fængsel i fire måneder, mens Glistrup blev idømt seks måneders fængsel.
I landsretten er vurderingen helt anderledes. Den indebærer også, at der hos Flemming Østergaard konfiskeres et udbytte ved kriminaliteten på ni millioner kroner.