Flaskekast lukkede motorvej i halvanden time: 15-årig dreng sigtet

Kastede flaske.

Politiet måtte lukke motorvejen i lang tid. KLIK FOR FLERE BILLEDER (Foto: Presse-fotos.dk)
Politiet måtte lukke motorvejen i lang tid. KLIK FOR FLERE BILLEDER (Foto: Presse-fotos.dk)
Offentliggjort Sidst opdateret

Nordsjællands Politi lukkede søndag aften Helsingørmotorvejen i begge retninger i omkring halvanden times tid, da en bil var blevet ramt af en genstand, der blev kastet fra en motorvejsbro.

Omkring klokken 23 kunne politiet åbne motorvejen igen, efter politiet med hunde havde afsøgt området for spor. Det viste sig, at bilen var blevet ramt af en halvliters plastikflaske, der var blevet kastet af en 15-årig dreng.

I Nordsjællands Politis døgnrapport fremgår det, at den 15-årige er blevet sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed. Han kastede flasken klokken 20.13. Motorvejen var spærret mellem 21.50 og 23.05.

Den flaske, den 15-årige dreng kastede, ramte kølerhjelmen på en bil, der blev ført af en 25-årig mand. Allerede ved episoden blev den 15-årige opdaget af vidner, der tilbageholdt ham, indtil politiet nåede frem.

Powered by Labrador CMS