Fireårig druknet i tysk badesø

En fireårig pige er død - druknet i badesø, hun besøgte med sin mor.

En fireårig pige er druknet i tysk badesø. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En fireårig pige er druknet i en badesø i den tyske delstat Bayern, skriver avisen Bild.

Ulykken skete fredag eftermiddag ved den populære Kratzmühlzee, fremgår det af politiets melding.

En pige opdagede fra en terrasse på en nærliggende restaurant, at en lille pige i vandet viftede med armene.

Den unge pige reagerede prompte og tilkaldte hjælp.

Flere badegæster fik reddet barnet i land, men genoplivningsforsøg var desværre resultatlæse.

Pigen blev erklæret død på stedet.

Den fireårige besøgte badesøen med sin mor, og hun fik ifølge Bild krisehjælp omgående.

Politiet i byen Ingolstadt har nu overtaget efterforskningen, og det fremgår ikke, hvad de nærmere omstændigheder er.

Powered by Labrador CMS