Fire ud af 10 danskere risikerer ekstraregning

Der skal købes ind, men det kan blive en dyr fornøjelse

Det kan blive end dyrere fornøjelse end forventet at handle på nettet.
Det kan blive end dyrere fornøjelse end forventet at handle på nettet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fire ud af ti danskere risikerer at få en ekstraregning.

Det oplyser Toldstyrelsen.

Det er snart Black Friday og julehandlen står for døren. 

Mange danskere vælger at købe varer på nettet, men det kan altså blive en dyr fornøjelse.

De varer, der er købt i netbutikker uden for EU, skal der betales moms af - det gælder også de helt billige

En ny rundspørge fra Toldstyrelsen viser, at fire ud af ti danskere ikke kender til de nye momsregler, der trådte i kraft den 1. juli 2021. 

Det betyder, at næsten halvdelen af danske netshoppere risikerer en uventet ekstraregning, når nethandlen er i fuld gang op til Black Friday og i juletiden. 

Med de nye regler skal der betales moms af alle varer, købt i netbutikker uden for EU. Tidligere var der ikke moms, hvis varen kostede under 80 kroner.

Advarer om nye regler

Funktionsleder i Toldstyrelsen Annette Høve Nielsen er leder i en af Toldstyrelsens enheder, der kontrollerer varer købt i udenlandske netbutikker. 

Hun genkender billedet af, at mange danskere fortsat ikke er opmærksomme på de nye regler.

- Vi får løbende spørgsmål fra borgere, der har fået en uventet ekstraregning, efter at være blevet opkrævet moms af en vare, som de tidligere ikke har skullet betale moms af. Derfor går vi nu ud og minder om de nye regler, fordi mange danskere køber ind i netbutikker i forbindelse med Black Friday og julehandlen, der snart går i gang, siger hun. 

Nye toldregler

Fakta om de nye regler

Fra den 1. juli 2021 blev det dyrere at købe billige varer uden for EU. EU har nemlig besluttet, at der skal betales moms af alle varer, der bliver købt i lande uden for EU. Tidligere har varer under 80 kr. været fritaget for moms. Det betyder, at der kommer ekstra udgifter oven i prisen, når du køber billige varer på nettet i lande uden for EU.

Kilde: Toldstyrelsen

Toldstyrelsen gjorde i en kampagne før sommerferien opmærksom på ændringen i momsreglerne, og andelen af danskere, der kender til de nye regler, er også steget. 

Hvor det før 1. juli var otte ud af ti, der ikke kendte til ændringen, ligger andelen nu på fire ud af ti.

- Vi ved, at der i årets sidste måneder er fuld gang i nethandlen med først Single’s Day, Black Friday, Cyber Monday og julesalget. Derfor starter vi kampagnen for at opfordre danskerne til at tjekke de nye regler på undgåprischok.dk. Her gennemgår vi ændringerne og svarer på de spørgsmål, som vi oftest får, fortæller Annette Høve Nielsen om baggrunden for kampagnen, der kører på digitale kanaler indtil midten af december. 

Powered by Labrador CMS