Fire kilo narko giver otte år

En 39-årig mand forsøgte i marts at smugle knap fire kilo narko ind i Danmark.

En 39-årig mand er idømt otte års fængsel for indsmugling af 3,9 kilo narkotika. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den 9. marts 2020 kunne Udlændingekontrollen (UKA) Øst i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds – efter en fælles kontrol med Toldstyrelsen – anholde en 39-årig mandlig, udenlandsk statsborger.

Den 39-årige var kort forinden var ankommet til Rødbyhavn med færgen fra Tyskland.

Med sig havde han en taske indeholdende 1,2 kilo heroin og 2,7 kilo kokain.

Mandag den 24. november 2020 faldt der dom i sagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse. 

Heri står der, at den 39-årige blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Han blev idømt otte års fængsel og indrejseforbud i Danmark for bestandigt.

Powered by Labrador CMS