Fire børn skadet i ulykke på hoppeborg

Fire børn er på ukendt vis faldet ud over kanten på en hoppeborg i Sverige.

Offentliggjort Sidst opdateret

På et marked i den svenske by Kiviks er der tirsdag sket en tragisk hændelse. På en af markedets hoppeborge er fire børn faldet ud over kanten. Børnenes fald var på flere meter, lyder det fra svensk politi.

Hoppeborgen skulle efter sigende være kollapset. Årsagen til ulykken er dog fortsat ukendt, skriver Expressen.

Ulykke på hoppeborg

Meldingen om ulykken fik svensk politi tirsdag klokken 18.16. Den lød på, at en hoppeborg var kollapset, mens fire børn var blevet skadet og sendt på sygehuset, lyder det fra en presseperson fra det svenske politi.

Da hoppeborgen kollapsede er de fire børn faldt ud over siden af hoppeborgen og faldet flere meter.

Onsdag lød meldingen fra Region Skåne, at alle børn var blevet behandlet for skaderne.

Hoppeborg efterforskes

Umiddelbart efter ulykken, undersøgte svensk politi hoppeborgen for fejl. Men det er endnu ikke lykkedes politiet at afklare, hvad årsagen til kollapset er.

Området omkring hoppeborgen er fortsat spærret af, mens svensk politi foretager yderligere undersøgelser.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Vi undersøger det som en årsag til kropsskade, og derefter viser undersøgelser, om der er grund til en mistanke om forbrydelse, siger Katarina Rusin, som er presseansvarlig for svensk politi i region syd, til Expressen.

Så spartansk ud

Chefen for markedet har efter ulykken udtalt, at de er kede af, at ulykken er sket, og at noget lignende aldrig må ske igen.

Til Expressen fortæller en besøgende på markedet, at netop hoppeborgen som kollapsede, så meget spartansk ud, selv om det ikke var til at se på hoppeborgen, at den havde tabt luften.

Powered by Labrador CMS