Fire-årig pige fløjet på sygehuset efter ulykke

En fireårig pige er blevet fløjet på Rigshospitalet efter ulykke, der har spærret en hovedvej ved Bårse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret artikel klokken 12.17:

En fireårig er blevet fløjet på til Rigshospitalet, men hun har ingen kritiske skader, har vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortalt til TV 2.

Original artikel: 

Næstvedvej er totalt spærret i begge retninger lige efter Sydmotorvejen ved Bårse mod Næstved, det fremgår af Vejdirektoratet.

Det er to biler, der er involveret i uheldet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter efter videoen

Bil ramt bagfra

Næstvedvej, Rute 265, er spærret i begge retninger grundet et uheld.

– Det er to biler, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Dahl Nielsen og fortsætter:

– Det er en bil, der har påkørt den anden bagfra.

Foruden at en strækning på Næstvedvej er spærret i begge retning, oplyser P4 Trafik København og Sjælland, at frakørsel 39 Bårse på Sydmotorvejen i sydgående retning er spærret.

Bilister anbefales at køre fra frakørslen før 38 Tappernøje eller frakørsel 40 Udby.

Alvorligt uheld

Ifølge P4 Trafik København og Sjælland er et alvorligt uheld på strækningen.

Det kan vagtchefen dog ikke med 100 procent bekræfte.

– Det kan godt være alvorligt, lyder det fra vagtchefen.

Powered by Labrador CMS