Annonce
Finder håndgranat i lejlighed
Den blev opdaget af medarbejdere fra skadeservice
EOD, bomberyddere fra Forsvaret, har onsdag været tilkaldt til en lejlighed i Horsens.
Her havde nogle medarbejdere, der var ude for at udføre skadeservice opdaget en håndgranat:
– Det var de forståeligt nok noget utrygge ved, siger vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Annonce
Det sprængfarlige fund blev gjort klokken 7.38 onsdag morgen, og området omkring lejligheden på Sportsallé blev derefter evakueret.
Klokken 10.41 meddelte ammunitionsrydningstjenesten, at granaten var sikret og fjernet fra stedet.
Ifølge vagtchef Jørn Bystrup er det endnu uvist, hvorvidt granaten var virksom eller ej.
Annonce
Ingen personer er endnu sigtet i sagen.