Finanslovsforhandlinger afføder byge af krav

Finanslovsforhandlingerne skydes i gang fredag. Sværdslag om penge til ældre, boligejere og politi venter.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil blive mødt med krav, der koster, når han fredag tager hul på forhandlingerne om det kommende års finanslov.

I sagens natur samler interessen sig især om sværdslagene mellem regeringen og de tre øvrige partier i den blå blok, der for få måneder siden pegede på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Dansk Folkeparti, der er regeringens vigtigste parlamentariske støtte, har udset sig et punkt i Hjorts finanslov, som partiet vil have meget svært ved at sluge, nemlig planerne om at skære ned på boligstøtten.

Regeringen lægger op til at spare 110 millioner kroner på boligydelsen næste år stigende til 590 millioner kroner i 2020.

Dermed bliver det blandt andet danskere med de laveste indkomster, som kommer til at betale for en del af prioriteringerne i regeringens samlede finanslovsforslag.

– Vi kan se, at i hvert fald dele af det rammer helt skævt – nemlig omkring pensionister og førtidspensionister, siger finansordfører René Christensen (DF).

DF vil have ældremilliard

Dansk Folkeparti vil i forhandlingerne også arbejde for en “ældremilliard”, og for at få sat penge af til at uddanne flere betjente.

Derudover har partiet et krav om flere penge til sundhedsvæsnet, men det krav er regeringen tæt på at have opfyldt, allerede inden forhandlingerne går i gang.

Til gengæld har partiet på forhånd blødt så meget op for valgkampens krav om 0,8 procents vækst i det offentlige, at man har “kvitteret for” regeringens udspil på i underkanten af 0,3 procent.

Ønsket om flere politibetjente deles af De Konservative, hvis stemmer er nødvendige, hvis regeringen skal komme i mål med en rent borgerlig finanslov.

Fastfrysning af grundskyld

Det vigtigste konservative krav er dog en fastfrysning af grundskylden, fastslår finansordfører Brian Mikkelsen (K), hvilket ifølge ham vil lægge beslag på 800 millioner kroner.

Partiet er til gengæld stærkt skeptisk over for Venstres forslag om at barbere ulandsbistanden med 2,3 milliarder kroner næste år.

– Vi tager det for givet, at vi har den ulandsbistand, vi har i dag. Regeringen skal selv skaffe flertal for besparelser, siger Brian Mikkelsen.

Han understreger dog, at partiet ikke kommer med ultimative krav.

Hos Socialdemokraterne anser finansordfører Benny Engelbrecht det også for sandsynligt, at regeringen ender med at lande en finanslovsaftale med støttepartierne i blå blok.

– Jeg har i hvert fald bemærket, at Claus Hjort Frederiksen har gjort sig umage med at tale om muligheden for en blå finanslov. Men det betyder ikke, at vi på forhånd giver op, siger han.

/ritzau/