Fik beslaglagt bilen: 21-årig skæv ung mand kørte uden kørekort

Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 21-årig ung mand mistede onsdag sin bil – han blev nemlig stoppet af politiet da han i påvirket tilstand kørte bil uden kørekort.

Det var en patrulje fra Sydsjællands- og lolland Falsters Politi, der onsdag eftermiddag klokken 17.41 på Park Allé i Skælskør standsede den unge mand, som i øvrigt er fra slagelse.

Den 21-årige virkede påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre i påvirket tilstand.

Ved en undersøgelse af bilen fandt betjentene en joint i askebægeret, og den 21-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

På grund af flere tidligere sigtelser blev den bil, den 21-årige var kørende i, beslaglagt på stedet.

Powered by Labrador CMS