Fest for erhvervet: Alle får ja
Borgmesteren i Varde Kommune har besluttet, at når erhvervslivet spørger, får de ikke et nej
For fremtiden vil de erhvervsdrivende i Varde Kommune møde en meget positiv borgmester, når de vil udvide forretningen. Borgmesteren, Erik Buhl, lancere nemlig et nyt tiltag, der betyder, at hvis erhvervslivet spørger om tilladelse til at udvide et lager, værksted eller en produktion, vil svaret som udgangspunkt altid være ja.
Varde Kommune ønsker at være Danmarks bedste erhvervs-kommune. Det tyder på, at de er på rette vej, for sidste år blev kommunen årets højdespringer i Dansk Industris lokale erhvervsklima-undersøgelse. Varde Kommune hoppede 52 pladser op ad listen til en 12. plads. I en tilsvarende undersøgelse fra Dansk Byggeri blev Varde placeret på en 8. plads.
Varde Kommune ønsker at møde erhvervslivet med service og god rådgivning. Og derfor lancerer borgmester Erik Buhl nu et nyt tiltag, der skal gøre den kommunale sagsbehandling langt mere smidig for de erhvervsdrivende.
– Vores nye tiltag i Varde Kommune går ud på, at vi ikke længere vil sige nej, når virksomhederne ansøger om byggetilladelser eller miljøgodkendelser, der af hensyn til reglerne ellers betinger et afslag,siger Erik Buhl og forklarer:
– Frem over vil vi som standard levere et alternativt løsningsforslag, der kan gennemføres inden for regler og love, siger borgmesteren.
Forslaget vil formalisere den praksis, der i et mindre omfang allerede er afprøvet i kommunen, og som nu bliver til en garanti. Initiativet skal styrke erhvervsudviklingen