Feriepenge: Så meget får du

I galleriet kan du se, hvor meget du kan få udbetalt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvor meget får jeg i feriepenge?

Det kan du få svaret på her.

Er du også interesseret i at vide, hvor meget, du får i feriepenge?

Så har vi samlet et overblik – og overslag – i galleriet over artiklen.

Den er beregnet ud fra din bruttoindkomst.

(Bemærk, at topskattegrænsen i år er på 531.000 kroner og påvirker derfor udbetalingen af feriepenge efter skat, når ens løn ligger over det leje).

Så kan du allerede nu begynde at se dig om efter din nye bil, en rejse – eller noget helt tredje.

Men husk, de kommer ikke automatisk – du skal selv gøre en indsats.

Digital ansøgning

Når der senere i år bliver frigivet tre ugers indefrosne feriepenge til danske lønmodtagere, vil man skulle ansøge digitalt for at få pengene.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet på sin hjemmeside.

Her står der, at der udvikles en digital løsning, så man på den måde skal søge om sine penge.

Baggrunden for det er, at ordningen er frivillig – og man altså kan vælge at lade sine feriepenge stå.

“Med lovforslaget sikrer man desuden en hurtig sagsbehandling, således at udbetalingen vil kunne ske hurtigst muligt”, skriver ministeriet.

Det forventes, at udbetalingerne vil løbe op i omkring 59 milliarder før skat. Det svaret til 39 milliarder efter skat.

Regeringen har tidligere meldt ud, at pengene vil blive udbetalt senest til oktober. Inden da skal lovforslaget fremsættes i Folketinget.

Skepsis

Flere økonomer og politikere har udtrykt skepsis over, at man skal ansøge om at modtage pengene, da det kan betyde, at ikke alle får ansøgt.

Dermed kommer der muligvis ikke helt så mange penge ud i samfundet som muligt, der skal være med til at sparke gang i forbruget efter coronanedlukningen.

Der er indefrosset fem ugers feriepenge grundet en ændring i ferieloven. Pengene skulle egentlig først være udbetalt, når den enkelte går på pension.

Gang i forbruget

Tre af ugerne bliver udbetalt for at sætte gang i forbruget efter coronakrisen. Folketinget vil senere i år forhandle om udbetalingen af de sidste to uger.

For at få udbetalt feriepenge skal man have haft et lønnet job i perioden september 2019 til udgangen af august i år. Den præcise udbetaling afhænger af ens årsindkomst – herunder om man betaler topskat.

Ifølge Danmarks Statistik tjener en gennemsnitlig lønmodtager 455.000 kroner om året.

Hvor meget får jeg i feriepenge?

Det finder du altså ud af ved tjekke din indkomst – og så bladre gennem galleriet.

God ferie.

Powered by Labrador CMS