Fem ting i din fryser du bør smide ud nu
Din overstoppede fryser kan gemme på problemer, der kan ødelægge både din mad og smagsoplevelse. Men du kan gøre noget simpelt ved det.
En iskold fryser kan virke som guds gave til folket, når sommervarmen brager løs. Men hvor en fryser kan gøre storindkøb mulige og være med til at mindske ens madsspild, så kan det også være et opmagasineringslager, hvor man af og til kan glemme, hvor længe noget har ligget i maskinen – og måske endda hvad det er.
Fryseren er genial, da den allerede ved frysepunktet skaber et stort set fuldkomment stop for bakterie- og svampeudvikling i maden. Men hvorfor er det så, at langt de fleste maskiner står på omkring -18 grader celcius? Svaret er simpelt. Selv om mad opbevares i en fryser, så bliver den stadig nedbrudt, skriver Illustreret Videnskab.
“Kemiske reaktioner fortsætter med at forløbe helt ned til det absolutte nulpunkt på -273 °C, og derfor vil maden støt og roligt blive nedbrudt, næsten uanset hvor koldt den opbevares“, fremgår det.
Vigtigt at gøre rent
Der er flere grunde til, at det er en god idé at huske at gøre sin fryser rent ofte.
Alene for fødevaresikkerhedens bør man gøre det ofte – men faktisk kan der også være rigtig mange penge at spare ved at gøre sin fryser rent med jævne mellemrum.
Bolius skriver således, at hvis der blot er to millimeter rim på indersiden af fryseren, stiger energiforbruget med op mod 20 procent.
Derfor råder det amerikanske magasin Reader’s Digests rengøringsekspert faktisk til, at man sørger for at tørre indersiden af fryseren af cirka en gang om ugen.
Der er ikke tale om en grundig rengøring, men blot en hurtig omgang.
Husk at afrime
Derudover bør man en gang om måneden sørge for at rydde ud i gamle madrester i fryseren, som måske er blevet spildt eller er blevet for gammelt.
Bolius råder til, at man derudover sørger for at afrime sin fryser en til to gange om året. Hvis man løbende har holdt fryseren nogenlunde ren, er det en smal sag at klare afrimningen.
I galleriet ovenfor kan du se hvilke fødevarer, der bør smides ud.