Fem stykker helt almindeligt frugt og grønt du skal passe på med at spise

DTU Fødevareinstituttet har i en tidligere analyse fundet frem til de fem farligste stykker frugt og grønt - og det er helt almindelige typer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fødevarestyrelsen bad i 2015 Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Institut (DTU) lave en såkaldt risikorangering af frugt og grønt som smittekilde til alvorlige sygdomme.

I den medfølgende rapport konkluderede DTUs fødevareinstitut, at der er fem slags frugt og grønt, som især er i risiko for at bære på bakterier, der kan forårsage ganske alvorlige sygdomme.

Overraskende nok er der tale om nogle af de mest almindelige fødevarer, og det peger på, at vi danskere hver eneste dag udsætter os selv for farlig frugt og grønt, hvis vi ikke behandler det korrekt.

Mere frugt og grønt – mere farlig frugt og grønt

I analysen, som DTU har præsenteret på sin egen hjemmeside, fremgår det først, at danskernes indtag af frugt og grønt er steget markant. I perioden mellem 1995 og 2013 er indtaget således vokset med hele 30 procent, og derfor er mængden af farlig frugt og grønt også steget.

Samtidig har frisk frugt og grønt i stigende grad været årsag til fødevarebårne infektioner – ikke kun i Danmark men i hele den industrialiserede verden. Den øgede globale handel medfører en risiko for, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som tidligere kun sjældent eller aldrig fandtes i Danmark, bliver introduceret på det danske marked gennem importerede varer“, skriver DTU.

Fødevarestyrelsen tilføjer, at bakterier og virus på frugt og grønt især skyldes, at der i nogle lande bruges snavset vand til at vande eller skylle fødevarerne med.

Så syg kan du blive

Kommer du hjem med farlig frugt og grønt, så er det vigtigt, at du skyller det ordentlig inden indtag – eller i bedste fald skyller i kogende vand.

Ellers risikerer du at blive smittet med voldsomme sygdomme fra for eksempel salmonella- og norovirus. 200.000 mennesker verden over dør hvert år som følge af infektion med norovirus.

Omgangssyge har fået navn efter Roskilde

I Danmark kaldes sygdom med norovirus for “roskildesyge”, fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936. Her blev en tredjedel af Roskildes indbyggere ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Epidemien i Roskilde blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, og her brugtes navnet Roskildesyge for første gang.

Undgå norovirus

God køkkenhygiejne og god personlig hygiejne ved madlavning er nøgleord, hvis du vil undgå at blive syg af norovirus og undgå at smitte andre med norovirus. For eksempel bør du altid skylle frugt og grøntsager grundigt og vaske hænder hyppigt ved madlavning.

Norovirus er meget modstandsdygtige og tåler for eksempel frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Men norovirus overlever ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.

Kog frosne hindbær

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man giver frosne hindbær et opkog i et minut. Baggrunden for denne anbefaling er, at der har været flere tilfælde af roskildesyge hos hospitalspatienter, restaurantgæster og private, der har spist frosne hindbær fra udlandet. Når man koger bærrene, fjerner man norovirus.

Undgå at lave mad ved sygdom

Hvis du er syg af norovirus og umiddelbart efter, du har været syg, bør du ikke tilberede mad til andre mennesker. Du kan nemlig smitte andre via fødevarer.

Restauranter, kantiner og butikker skal være meget opmærksomme på, at en syg medarbejder kan sprede virus. Ifølge fødevareloven må personer, der kan overføre smitte, ikke have med fødevarer at gøre.

Har du roskildesyge?

Hvis du er syg af norovirus, er symptomerne kvalme, vandig ikke-blodig diarré, pludselig opkast, mavepine og mavekramper. Nogle får også lav feber, kuldegysninger, hovedpine og smerter i led og muskler.

Der går gerne fra 12 til 48 timer, fra et menneske er smittet med norovirus, og til sygdommen bryder ud. Du er typisk syg i 24 til 60 timer.

Norovirus smitter både direkte fra person til person via opkast eller afføring og indirekte via for eksempel grydeskeer, håndtag, vand og fødevarer.

Normalt bliver mellem 30 procent til 80 procent af de, der udsættes for smitte, syge.

Hvilke fødevarer kan du blive syg af?

Alle fødevarer, som kommer i kontakt med virus, kan gøre dig syg. Virus kan forurene fødevarerne i alle led fra produktion til servering. Det sker oftest ved brug af forurenet vand eller ved smitteoverførsel fra en syg medarbejder.

Fødevarer, der har givet udbrud af roskildesyge, er skaldyr, især rå østers, salat, frosne hindbær, delikatesse mad, bageriprodukter og drikkevand. Ofte er norovirus et problem på sygehuse, plejehjem og i institutioner. Sygdomsudbrud er også almindelige, hvor der indtages fælles måltider, som i kantiner og restaurationer.

/ritzau/

Norovirus-sygdom kendes her hjemme bedre under navnet Roskildesyge, der medfører voldsom opkast og diarré.

Powered by Labrador CMS