Fem gode grunde til at spise ingefær
Ingefær har i årtusinder været kendt for helbredende egenskaber.
Siden oldtiden har ingefær været kendt for sin helbredende virkning og også i dag benyttes planten i natur- og urtemedicin.
Ifølge Sundhed.dk, er det den del af planten, som vokser horisontalt på eller lige under jordoverfladen, der benyttes. Den omtales ofte som ingefærroden men er reelt den horisontale stamme i planten, som sender rødderne ud.
Artiklen fortsætter under videoen
Ingefær er i familie med blandt andet kardemomme og gurkemeje. Den vokser primært i Asien samt tropiske områder og anvendes i madlavning. Men planten er også siden oldtiden blevet brugt som medikament mod en række forskellige tilstande og lidelser. Ifølge svenske Mitt Kök med rigtig god grund.
I galleriet over artiklen kan man se en række gode grunde til ofte at spise ingefær.
Man kan benytte både tørret rod og frisk ingefær i madlavningen eller som te. Der findes dog ingen studier, som kritisk har gransket doseringen af planten.
Man skal også være opmærksom på, at der kan være bivirkninger ved brugen, omend det er usædvanligt. Det drejer sig for eksempel om milde ubehag som halsbrand, diarré og irritation i munden.
Det hører også med, at Sundhedsstyrelsen fraråder brug af ingefær som naturmedicin til gravide. Styrelsen siger samtidig, at gravide gerne må bruge planten i te og i forbindelse med madlavning.