Fem bakteriebomber du skal rengøre nu
Dit hus er fuld af rene bakteriebomber uden du måske har tænkt over det. Her er fem gode råd til at gøre ulækre hverdags-ting rene
Se flere fotos i billedgallerietherover
Frygter du bakteriebomber? Så skal du nok gå i gang med at gøre de fem ting, som vi har beskrevet i galleriet her over, rene. For de er fulde af bakterier og det er ikke sikkert, at du lige tænker over det selvom du måske endda rører ved disse bakteriebomber hver eneste dag.
De mest åbenlyse bakteriebomber gør vi jævnligt rene: Eksempelvis toilettet, dørhåndtag og tænd/sluk-knappen på stikkontakter. Dem har vi styr på i den daglige rengøring. Men de fem ting, vi har beskrevet i galleriet her over, er nogle, som du måske ikke lige tænker så meget over. Men det burde du måske.
Bakteriebomber på dit badeværelse
Faktisk er en af de mest iøjnefaldende bakteriebomber ude på dit badeværelse – nemlig det håndklæde, du hver dag bruger til at tørre dig med, når du har været i bad.
Philip Tierno, forsker i mikrobiologi og patologi ved New York University School of Medicine, siger til Tech Insider, at dit badehåndklæde er en buffet af fugt og næring til de millioner af bakterier, du selv afgiver til håndklædet. Derfor anbefales det, at vi vasker vores badehåndklæde i vores vaskemaskine flere gange ugentligt.
Årsagen til, at bakterierne har så gode kår i dine badehåndklæder og dermed gør det til rene bakteriebomber er, at det tykke stof holder godt på fugt, varme og ikke mindst næring i form af døde hudceller.
Philip Tierno konkluderer, at hvis man har mulighed for at tørre sit håndklæde fuldkomment hver gang, man har brugt det, kan man nøjes med at vaske det efter tre tørringer.
Bakteriebomber i køkkenet
Men faktisk kan der også samle sig skidt og aflejringer de steder, hvor der egentlig automatisk burde være rent – nemlig i din opvaskemaskine.
Dag efter dag sætter fedt og kalk sig fast i din opvaskemaskine. Aflejringerne samler sig i maskinens rør, spulearme og filtre. Hvis de ikke fjernes, medfører det nedsat effektivitet og dårlig lugt. Derfor er det en god ide at fjerne madrester fra filteret hver gang du tømmer maskinen. Filteret renses ved at tage det ud, og skylle det under rindende vand. Sørg for, at filteret kommer rigtigt på plads igen.
Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel
Bakterier
Ordet bakterie kommer af græsk, bakterion ‘lille stav’, dim. af bakteria, beslægt. med baktron ‘stav’.
Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker.
I de øverste få centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio. bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme tæthed af bakterier findes i spyt, og i menneskers og dyrs afføring er der omkring 100 mia. bakterier pr. gram. I naturen kan bakterier blive så talrige, at de fx kan ses som overtræk på bunden af søer og bugter, det såkaldte liglagen, eller som røde eller grønne belægninger på rådnende materiale i strandsøer. Bakterier kan også ses som belægninger i halsen ved halsbetændelse.
De fleste bakterier er normalt uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier for dyr og mennesker og enkelte for planter. Fx kan nævnes Salmonella typhi, som giver tyfus, Pasteurella pestis, som giver pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera.
I jord og i vand medvirker bakterier til at nedbryde organisk materiale, og de kan nedbryde en lang række spildprodukter hidrørende fra menneskets aktiviteter i fx rensningsanlæg og på lossepladser. Visse bakterier kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som derefter kan optages og udnyttes af planter.
I søer og have kan bakterier spille en stor rolle som første led i fødenet. De planktoniske, heterotrofe bakterier lever hovedsagelig af opløst organisk stof, og de ædes især af flagellater, som ædes af andre større organismer, og via fx vandlopper kan fødenettet ende i fisk. Bakterieantallet i havvand er gennemsnitlig 1 mio. pr. ml, og bakterier kan udgøre en stor del af biomassen i de frie vandmasser, op til 20% af fytoplanktonbiomassen.
Visse bakterier forekommer i fødevarer, og bakterier benyttes industrielt til fremstilling af fx mælkeprodukter, eddike og antibiotika. Vha. gensplejsningsteknik kan der indsættes gener for nye egenskaber i bakterier, som derved kan danne bestemte stoffer i store mængder, fx enzymer.
Kilde: Den Store Danske.
Vask ved 15, 40, 60 eller 90 grader?
Ordet bakterie kommer af græsk, bakterion ‘lille stav’, dim. af bakteria, beslægt. med baktron ‘stav’.
Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker.
I de øverste få centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio. bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme tæthed af bakterier findes i spyt, og i menneskers og dyrs afføring er der omkring 100 mia. bakterier pr. gram. I naturen kan bakterier blive så talrige, at de fx kan ses som overtræk på bunden af søer og bugter, det såkaldte liglagen, eller som røde eller grønne belægninger på rådnende materiale i strandsøer. Bakterier kan også ses som belægninger i halsen ved halsbetændelse.
De fleste bakterier er normalt uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier for dyr og mennesker og enkelte for planter. Fx kan nævnes Salmonella typhi, som giver tyfus, Pasteurella pestis, som giver pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera.
I jord og i vand medvirker bakterier til at nedbryde organisk materiale, og de kan nedbryde en lang række spildprodukter hidrørende fra menneskets aktiviteter i fx rensningsanlæg og på lossepladser. Visse bakterier kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som derefter kan optages og udnyttes af planter.
I søer og have kan bakterier spille en stor rolle som første led i fødenet. De planktoniske, heterotrofe bakterier lever hovedsagelig af opløst organisk stof, og de ædes især af flagellater, som ædes af andre større organismer, og via fx vandlopper kan fødenettet ende i fisk. Bakterieantallet i havvand er gennemsnitlig 1 mio. pr. ml, og bakterier kan udgøre en stor del af biomassen i de frie vandmasser, op til 20% af fytoplanktonbiomassen.
Visse bakterier forekommer i fødevarer, og bakterier benyttes industrielt til fremstilling af fx mælkeprodukter, eddike og antibiotika. Vha. gensplejsningsteknik kan der indsættes gener for nye egenskaber i bakterier, som derved kan danne bestemte stoffer i store mængder, fx enzymer.
Kilde: Den Store Danske.
Seks tip til at undgå MRSA i køkkenet:
Ordet bakterie kommer af græsk, bakterion ‘lille stav’, dim. af bakteria, beslægt. med baktron ‘stav’.
Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker.
I de øverste få centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio. bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme tæthed af bakterier findes i spyt, og i menneskers og dyrs afføring er der omkring 100 mia. bakterier pr. gram. I naturen kan bakterier blive så talrige, at de fx kan ses som overtræk på bunden af søer og bugter, det såkaldte liglagen, eller som røde eller grønne belægninger på rådnende materiale i strandsøer. Bakterier kan også ses som belægninger i halsen ved halsbetændelse.
De fleste bakterier er normalt uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier for dyr og mennesker og enkelte for planter. Fx kan nævnes Salmonella typhi, som giver tyfus, Pasteurella pestis, som giver pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera.
I jord og i vand medvirker bakterier til at nedbryde organisk materiale, og de kan nedbryde en lang række spildprodukter hidrørende fra menneskets aktiviteter i fx rensningsanlæg og på lossepladser. Visse bakterier kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som derefter kan optages og udnyttes af planter.
I søer og have kan bakterier spille en stor rolle som første led i fødenet. De planktoniske, heterotrofe bakterier lever hovedsagelig af opløst organisk stof, og de ædes især af flagellater, som ædes af andre større organismer, og via fx vandlopper kan fødenettet ende i fisk. Bakterieantallet i havvand er gennemsnitlig 1 mio. pr. ml, og bakterier kan udgøre en stor del af biomassen i de frie vandmasser, op til 20% af fytoplanktonbiomassen.
Visse bakterier forekommer i fødevarer, og bakterier benyttes industrielt til fremstilling af fx mælkeprodukter, eddike og antibiotika. Vha. gensplejsningsteknik kan der indsættes gener for nye egenskaber i bakterier, som derved kan danne bestemte stoffer i store mængder, fx enzymer.
Kilde: Den Store Danske.
