Fejl i skat: Har taget for mange penge

Der er tale om et systematisk problem, lyder det fra ekspert

Offentliggjort

Endnu en skandale om det nye boligskattesystem har fået flere eksperter til at kritisere myndighederne for at bruge boligejere som "prøvekaniner".

Det skriver skriver DR.dk.

Systematisk problem

Ifølge Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er der tale om et systemisk problem, der har ramt mange boligejere økonomisk.

En redegørelse fra Vurderingsstyrelsen afslører fejl i tilbagebetalingsordningen, der skal kompensere boligejere for overbetalt skat mellem 2011 og 2020.

700 tilfælde

En automatisk "robot" har i næsten 700 tilfælde fejlagtigt udtaget ejendomsværdiskat eller grundskyld uden sagsbehandling, hvilket har skabt yderligere problemer i systemet.

Dermed har "robotten" fejlagtigt taget penge fra boligejere. 

Fejl sker

- Der sker indimellem fejl, men her ser det ud til, at fejlen bliver masseproduceret, fordi man har skruet et system sammen, som måske laver fejl. Ingen kan gennemskue, hvad der foregår, siger Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet til mediet. 

Powered by Labrador CMS