Fejl i coronapas: Virker ikke

Bliver nok ikke løst inden søndag

Der er på Android fejl i den nyeste version af coronapas-appen, som derfor ikke virker.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er på styresystemet Android fejl i den nyeste version af coronapas-appen, som derfor ikke virker.

Fejlen resulterer i, at man ikke kan åbne appen.

Det oplyste Sundhedsdatastyrelsen fredag i en pressemeddelelse.

Lørdag lader problemet med appen ikke til at være løst, og folk opfordres i stedet til at tilgå deres coronapas på Min Sundhed-appen eller på sundhed.dk.

Fejlmeldingen kommer, kort inden at der søndag klokken 8.00 indføres krav om coronapas i fjernbusser og fjerntog.

Opdater ikke

Den optræder dog kun i version 1.4.4, skriver styrelsen.

Man bør derfor lade være med at opdatere, hvis man endnu ikke har gjort det.

- Hvis du ikke allerede har opdateret til den nyeste version af coronapas-appen på din Android-telefon, kan du fortsat tilgå dit coronapas i appen, og vi anbefaler, at du venter med at opdatere appen, til fejlen er udbedret, skriver styrelsen.

Powered by Labrador CMS