FCK lægger pres på

FC København er tilbage på førstepladsen i Superligaen, efter holdet slog Brøndby med 3-1 i søndagens derby

Offentliggjort Sidst opdateret

FC København tog et vigtigt skridt i jagten på guldet, da holdet hentede en 3-1-sejr i søndagens derby mod Brøndby, som blev spillet på den storkøbenhavnske vestegn.

Kampen var præget af den store rivalisering mellem de to klubber, som kom til udtryk ved mange dueller og frispark.

Det gav et usammenhængende flow i opgøret, der ikke bød på mange chancer. Derfor var det primært holdenes individuelle kvalitet, der blev afgørende, og her viste FCK sig at være stærkest.

Jacob Neestrups tropper formåede desuden at levere en solid defensiv præstation med den nye femback-kæde, som holdet stillede op i grundet karantæner og skader på stopper-positionen.

Op på førstepladsen

Sejren betyder, at FCK kravler op på førstepladsen i Superligaen.

Holdet har 52 point efter 29 kampe og er således to point foran FC Nordsjælland, der dog kan tage førstepladsen tilbage med en sejr over AGF søndag aften.

Brøndby ligger fortsat på sjettepladsen med 39 point.

Intensiteten var på sit højeste fra første fløjt i søndagens derby, hvor dommeren Mikkel Redder uddelte tre gule kort inden for kampens første 26 minutter.

Ikke meget flow

De mange frispark gjorde, at der ikke var meget flow i de to holds spil, og at chancerne ikke var mange.

I det 18. minut lykkedes FCK dog med et godt opspil, der mundede ud i, at midtbaneprofilen Viktor Claesson stangede gæsterne i front efter et indlæg fra højrebacken Elias Jelert.

Gæsterne fastholdt føringen på 1-0 frem til pausen.

FC København vandt søndagens derby på udebane over Brøndby.
FC København vandt søndagens derby på udebane over Brøndby.

Udlignede til 1-1

Brøndby kom bedst ud til anden halvleg, hvor hjemmeholdet udlignede til 1-1 på et straffespark efter 56 minutters spil. Målet blev sat ind af angriberen Ohi Omoijuanfo.

Et kvarter senere brændte Brøndby-angriberen Mathias Kvistgaarden en friløber, og i stedet var det FCK, der på ny tog føringen efter 73 minutters spil på mål af indskiftede Jordan Larsson.

Brøndby blev reduceret til ti mand i det 82. minut, da midtbanespilleren Daniel Wass modtog et direkte rødt efter en voldsom tackling.

Kort efter udbyggede FCK med en 3-1-scoring, som venstrebacken Christian Sørensen stod for.

Stillingen forblev ved 3-1 frem til slutfløjt, og dermed vandt FCK søndagens derby.

FC København

FC København (FCK) blev stiftet i 1992 som en overbygning mellem KB og B1903.

Siden da har klubben opnået status som landets førende, og har vundet mesterskabet 13 gange samt otte pokaltitler.

Klubben har desuden kvalificeret til adskillige europæiske gruppespil, herunder ni sæsoner i træk mellem 2006 og 2014. I samme periode blev man også det første danske hold, der kvalificerede sig videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

FCK spiller deres hjemmekampe i det danske nationalstadion Parken, som klubben også ejer. Her er plads til 38.065 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Vinder (13): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019

Sølv (5): 1994, 2002, 2005, 2012, 2014, 2015

Bronze (2): 1998, 2008

Pokalturneringen

Vinder (8): 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017

Sølv (4): 1998, 2002, 2007, 2014

Kilder: fck.dk/Wikipedia

Brøndby IF

Powered by Labrador CMS