Farlig sygdom koster over 30 milliarder om året

320.545 danskere havde i 2012 ifølge Diabetesforeningen diagnosen diabetes.

Det er i sig selv et højt tal - mere end seks procent af den danske befolkning.

Men det er ikke et fyldestgørende tal, ifølge Diabetesforeningen.

Man skønner, at der går 200.000 danskere rundt med diabetes 2 (type 2 diabetes) uden at vide det. Derudover skønnes det, at op mod 300.000 danskere har prædiabetes (der er forstadiet til type 2 diabetes).

Der går med andre ord en hel del danskere rundt med sygdommen, og der går endnu flere rundt, der enten allerede har det, eller også er de i farezonen for at komme til at lide af det i fremtiden.

Den form for diabetes, vi taler mest om, er nok diabetes 2, også kaldet sukkersyge. Sygdommen udvikles ofte som konsekvens af en usund livsstil.

Diabetes er en folkesygdom

En folkesygdom er, som navnet antyder, en sygdom, der er meget udbredt blandt den danske befolknings medlemmer. Ifølge Denstoredanske.dk katgoriseres sygdomme som folkesygdomme, når de forekommer særligt hyppigt i en befolkning, altså hos mindst én procent af befolkningen.

De sygdomme, der kaldes folkesygdomme, har ændret sig meget hen over årene. I 1800-tallet var tuberkulose, mæslinger og gigtfeber eksempler på sygdomme, der slet ikke er så udbredte i dag, som de var dengang. I dag tegnes der et andet billede af, hvad vi rammes af.

Med andre ord er folkesygdomme altså ikke statiske størrelser. De kan – og vil – ændre sig, som tiden går. Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2005 en rapport, hvor man kortlagde otte folkesygdomme.

De fleste danskere kommer til at stifte bekendtskab med en eller flere af disse sygdomme gennem livet. Enten på førstehånd eller gennem en pårørende.

En sygdom med mange skjulte ofre

Ifølge Diabetesforeningen har knap 320.545 danskere diagnosen diabetes.

Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år, og antallet er fordelt på de, der lider af diabetes 1 og de, der lider af diabetes 2.

Af de vurderer man, at 290.000 danskere lider af diabetes 2, mens resten lider af diabetes 1. Det er altså den såkaldte sukkersyge, der er i overtal blandt de to sygdomsformer.

Sygdommen er dødelig forstået på den måde, at der er større risiko for at falde død om, hvis man er diabetiker, end hvis man ikke er.

Det er de dårlige nyheder. Den gode nyhed er dog, at dødeligheden blandt diabetikere er faldet i de senere år.

Det er vigtigt, at man søger læge, hvis man frygter, at man lider af den ene eller den anden form for diabetes. I forhold til diabetes 2 kan en tidlig indsats gøre en stor forskel på patientens fortsatte livskvalitet.

Behandling og pris

Ved diabetes 1 holder kroppen op med at producere insulin. Kroppens eget immunforsvar dræber de celler, der producerer insulin.

Man skal derfor regulere blodsukkeret med flere daglige insulininjektioner eller en insulinpumpe.

Diabetes 2 kan behandles på flere måder; både livsstilsændringer, piller og injektioner kan være med til et behandle sukkersyge.

Sygdommen koster i alt det danske samfund 31.8 milliarder kroner årligt, eller mere end 87 millioner kroner hver eneste dag.

Du kan læse mere om tallet hos Diabetesforeningen, hvor prisen også bliver forklaret og udpenslet.

Beløbet er det samlede beløb og altså ikke eksempelvis blot prisen på behandling af sygdommen.

Af de mere end 31 milliarder kroner er den største enkelte udgift produktivitetstab på lidt over 13 milliarder kroner. Plejesektoren koster 6.4 milliarder kroner.

Behandlingen hos praktiserende læger og på hospitalerne er på 5.5 milliarder kroner, og udgifterne til medicin ligger på lidt over 1 milliard kroner.

Du kan hos Diabetesforeningen teste, om du selv lider af sukkersyge.