Farlig cocktail: Sådan døde Bobby Brown Jr.
Det var en heftig blanding af stærke rusmidler, som gjorde en ende på Bobby Brown Jr.'s liv
Bobby Brown Jr. blev fundet død i sit hjem i Los Angeles 18. november 2020. Dødsfaldet blev betegnet som “et uheld”.
Men nu er dødsårsagen kommet frem i lyset.
Det var en blanding af alkohol, kokain og fentanyl, som tog livet af ham, ifølge nye oplysninger, som Fox News har fået fat i. Det skriver Fox News.
Oplysningerne stammer fra Los Angeles County Medical Examiner’s report.
Bobby Brown Jr. blev kun 28 år. Han var søn af den 51-årige sanger Bobby Brown Sr. – de delte altså navn.
Brown Sr. var gift med den verdensberømte sangerinde Whitney Houston fra 1992-2007.
“Please, bed for min familie”
“Please, bed for min familie i denne tid. Tabet af min søn har knust vores familie. Ingen ord kan forklare det,” udtaler den sorgramte far via sin agent.
Det er ikke første gang, at Brown Sr. har et tragisk dødsfald tæt inde på livet.
For den datter, han fik sammen med Whitney Houston – som er nu afdøde Bobby Brown Jr.’s halvsøster – døde tilbage i 2015 efter flere måneders koma og behandling for hjerneskade.