Farlig bakterie fundet i vandrør efter dødsfald

Der er fundet legionella-bakterier på et plejehjem i undersøgelser efter et dødsfald, der kan skyldes legionærsygdom.

Offentliggjort Sidst opdateret

Myndighederne har undersøgt vandrørene på et plejehjem på Læsø, efter der blev fundet spor af legionella-bakterier hos en beboer på plejehjemmet, der døde før jul. Det skriver Nordjyske.dk.

Der var derfor frygt for, at kvinden var død på grund af en infektion med legionærsygdom, som skyldes legionella-bakterier.

Der blev da også fundet legionella-bakterier i nogle af vandrørene på plejehjemmet, men Jørgen Vestby Christiansen oplyser til Nordjyske.dk, at det ikke var et niveau, der normalt er problematisk. Ældre mennesker med svagere immun-forsvar kan dog stadig blive smittet, og plejehjemmet har derfor nu hævet temperaturen i det varme vand, så legionella-bakterierne ikke kan overleve.

Kommunen mener, at bakterierne kan have udviklet sig i vandrørene, fordi nogle værelser har stået ubrugte hen, så der kan have været stillestående vand i længere tid i nogle af rørene.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt det rent faktisk var legionærsygdom, der var skyld i kvindens død.

Legionærsyge

  • Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
  • Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.
  • Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Da mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
  • De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.
  • Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne.
  • Sygdommen rammer især ældre og svækkede personer. Mænd har større risiko for at blive ramt end kvinder.
  • Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør af sygdommen.

Kilde: Statens Serum Institut

Der har over den seneste årrække været en markant stigning i antallet af legionella-tilfælde, der bliver registreret.

Newsbreak.dk har tidligere talt med Søren Uldum, der er seniorforsker ved Statens Serum Institut med ansvar for legionella-overvågning. Han har en række bud på, hvorfor flere bliver ramt af legionærsygdom, men han kan ikke med sikkerhed udpege en forklaring.

Bedre indberetning og diagnosticering

For det første mener Søren Uldum, at der tidligere har været tilfælde, som ikke er blevet registreret, fordi de ikke er blevet indberettet til SSI, som står for at føre statistikken. Nu kan SSI gå ind og trække tallene ud af de elektroniske systemer, og derfor bliver alle patienter med legionærsygdom talt med i statistikken.

En anden forklaring kan også være, at hospitalerne er blevet bedre til at opdage det, når der er tale om legionærsygdom.

– Vi skal ind at se, om det kan skyldes, at vi bare undersøger flere. Det er der ikke noget, der tyder på, så jeg tror, at vi ser en regulær stigning i antallet af smittede, siger Søren Uldum.

Han fortæller, at der formentlig er rigtig mange mildere tilfælde af legionella, som man ikke kender til, fordi de smittede ikke kommer på hospitalet.

– I Tyskland regner de for eksempel med, at der er 20-30 tusind legionella-tilfælde om året, men man registrerer kun 300-400, siger han.

Trives i varmere klima

Klimaforandringer kan ifølge Søren Uldum også spille en rolle i stigningen af legionella-smittede.

– Legionella er en varmeelskende bakterie, så når klimaet bliver varmere, må man forvente flere legionella-bakterier, siger han.

Jo fugtigere klimaet er, jo bedre trives legionella-bakterien også.

Med den kolde sommer i 2017 er klimaet dog ikke så oplagt som forklaring på netop dette års stigning.

Lavere fjernvarmetemperaturer

Legionella-bakterien smitter som nævnt hovedsagelig, ved at man indånder små vanddråber i luften fra badet.

Derfor er det oplagt at tage et nærmere kig på vores vandrør og vandsystemer for at forsøge at finde en forklaring på stigningen.

Legionella trives i stillestående vand, der er mellem 20 og 50 grader varmt. Det er derfor vigtigt, at vandet i varmtvandssystemet er over 50 grader hele vejen igennem systemet.

– Der er et stort ønske om at nedbringe temperaturen i varmtvandsystemmet for at spare på energien. Hvis man bare sænker fjernvarmetemperaturen en lille smule nogle steder, så kan det godt være, at det kan give en effekt, siger Søren Uldum.

Han understreger dog, at det kun er et bud, og at han ikke ved, om lavere fjernvarmetemperaturer er en del af forklaringen på stigningen.

Flere ældre og svækkede

Søren Uldum mener også, at udviklingen i befolkningssammensætningen kan give flere tilfælde af legionella.

– Der er helt klart en sammenhæng mellem alder og risikoen for at blive smittet, siger han.

Med flere og flere ældre personer, er det derfor også forventeligt, at man vil se flere legionella-smittede. Samtidig er der også flere og flere personer, der lever med kroniske sygdomme, der giver nedsat immunforsvar.

Regionale forskelle

SSI er i gang med at undersøge, om man kan finde nærmere frem til årsagerne til legionella-stigningen.

Søren Uldum fortæller, at det pudsigt nok kun er i nogle dele af landet, at man har oplevet stigningen.

– Det er specielt i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, mens der ikke er den samme udvikling i Nordjylland, Vestjylland og Sønderjylland, siger han.

SSI vil derfor se, om man kan finde ud af, hvorfor der er denne regionale forskel.

– Vi er ved at undersøge, om der er en diagnostik på hospitalerne, der er forskellig, eller om der er forskel i vandkvalitet og i fjernvarmeanlæg rundt omkring i Danmark, siger Søren Uldum.

Powered by Labrador CMS