Far voldtager datter: Søn kvæler far
Kvinden ringede til sin bror efter overfaldet, som blev rasende. Så rasende, at han dræbte sin egen far.
En 19-årig mand har dræbt sin far, efter hans søster fortalte ham, at deres far havde voldtaget hende. Det skriver Independent.
Ifølge politiet fortalte kvinden sin bror, at faren havde voldtaget hende to gange i familiens hjem i Indien.
Bror er nu i fængsel
Kvinden var flyttet hjem til sin mor, fordi hun havde problemer i forholdet med sin mand. Faren, der arbejdede, kom hjem med 10 til 15 dages mellemrum. Faren skulle efter sigende have voldtaget datteren to gange, da han var kommet hjem søndag.
Efter kvinden fortalte sin bror, hvad der var sket, brød der et voldsomt skænderi ud mellem de to mænd. Til sidst kvalte sønnen sin far. Han er nu i politiets varetægt.
Mere end 90 voldtægter bliver anmeldt dagligt i Indien, men frivillige mener. at tallet er langt højere. Tidligere på ugen beskyldte en teenager en medarbejder på et hospital for at have bedøvet hende, inden han seksuelt overfaldt hende. Det startede protester i hele landet.