Får træls besked af lægen

Rutinetjek gik langt fra som Line Hoffmeyer havde forventet

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske influencer Line Hoffmeyer, der tidligere dannede par med Lasse Rimmer, fik mandag en besked, hun godt kunne have været foruden.

Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram.

Fik nyt hjerte i 2012

Line Hoffmeyer er født med en hjertefejl og fik i 2012 transplanteret et nyt hjerte.

Mandag var hun til et rutinemæssigt tjek hos hjertelægerne, og her var meldingen desværre ikke som den plejer at være.

- Jeg havde slet ikke tænkt over, at der var en risiko for, at de ikke bare ville sige 'alt er perfekt, vi ses om to år', som de altid gør. Men det gjorde de altså ikke i dag, for resultaterne var ikke videre opløftende, skriver hun i opslaget. 

Ingen akut fare på færde

Line Hoffmeyer fortæller også, at der ikke er nogen akut fare på færde, men at hun indenfor de næste uger skal have lavet nye undersøgelser.

Desuden, at hun nu vil bruge de næste uger på alt andet end helbred.

- Der er alligevel ikke noget jeg kan gøre, før min lyske er helet fra dagens indgreb og de kan foretage et nyt, afslutter hun sit indlæg.

Line Hoffmeyer blev født med en hjertefejl og fik i 2012 transplanteret et nyt hjerte.
Line Hoffmeyer blev født med en hjertefejl og fik i 2012 transplanteret et nyt hjerte.
Powered by Labrador CMS