Far til Fire får premiere 1. oktober: Se traileren her

Offentliggjort Sidst opdateret


1. oktober får den nye Far til Fire film premiere. Nu er traileren offentliggjort.

Far til Fires vilde ferie hedder den nyeste film i rækken og den får biografpremiere 1. oktober.

Familien holder ferie ved Vadehavet, men et luksuriøst nabohus tiltrækker sig familiens opmærksomhed. Da Far bliver beskyldt for indbrud i huset, må familien træde til. De prøver at finde de rigtige tyve, men forgæves.

Samtidig kommer Far til at se mere og mere suspekt ud, og pludselig er hele øen overbevist om, at han er skyldig, og de vil have familien væk fra øen. I en storstilet aktion lykkes det familien at stoppe tyvene. Men da skurkene flygter ud i det farlige Vadehav, er Lille Per den eneste, der kan redde deres liv.

Lille Per spilles af Sigurd Philip Dalgas og blandt de øvrige medvirkende er Karoline Hamm, Rasmus Bardram Johnbeck, Emilie Werner Semmelroth, Jesper Asholt, Kurt Ravn, Kirsten Lehfeldt og Allan Hyde. Blandt de nye medvirkende ses Søs Egelind, Martin Brygmann og Joakim Ingversen.

Oprindeligt var det den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen, der spillede Fru Sejersen. Men efter den alvorlige traktorulykke i forbindelse med filmoptagelser, hvor Bodil Jørgensen kom slemt til skade, blev det i stedet Kirsten lehfeldt, der nu spiller Fru Sejersen.

Selv om filmen først får premiere 1. oktober, har Nordisk Film nu offentliggjort traileren til familiefilmen. Se den øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS