Annonce
Far sigtet for årelangt sex-misbrug af ung datter
En nordjysk mand er sigtet for gennem tre år at have misbrugt sin egen datter.
En 60-årig mand fra Nordjylland har gennem flere år misbrugt sin mindreårige datter seksuelt.
Det mener anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, der onsdag formiddag vil forsøge at overbevise en dommer om, at der er grund til at varetægtsfængsle den sigtede.
Annonce
Det oplyser anklager Karina Skou til Ritzau.
– Det er begået over en længere periode, mens pigen var under 12 år. Det startede angiveligt i 2008 og varede frem til 2011, siger anklageren.
Grundlovsforhøret finder sted ved Retten i Hjørring.
Annonce
Ved retsmødets start vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene, så offentligheden ikke får kendskab til sagens detaljer.
/ritzau/