Får kæmpe sviner af sin bror
Thomas Markle kalder Meghan for 'lavtstående'
Meghans halvbror Thomas Markle Jr. har ikke voldsomt meget til overs for sin søster.
Det fremgår ifølge Page Six med al tydelighed i en trailer til Australiens 'Big Brother VIP', hvor han deltager som en af 12 'berømtheder'.
Advarede Harry
I traileren beskriver Thomas Markle Jr. sig selv som den 'største bror af alle' og så praler han med, han advarede prins Harry mod at gifte sig med Meghan.
- Jeg tror, hun vil ødelægge dit liv. Hun er 'lavtstående', forklarede jeg prins Harry, siger han.
Langt fra første gang
Det er langt fra første gang, Thomas Markle sviner sin søster til. Det er sket flere gange tidligere.
Ifølge Page Six blandt andet i forbindelse med Harry og Meghans bryllup i maj 2018, som han ikke var inviteret med til.
Dengang skrev han et brev til Harry, hvor han meddelte, det ikke var for sent at trække sig.
Af brevet fremgik det angiveligt også, at Meghan helt klart ikke var den rigtige kvinde for Harry.
Thomas Markle betegnede hende som en tredjerangs Hollywood primadonna.