Far hopper ud af vindue fra øverste etage med datter i armene

Politiet ved stadig ikke hvad der er sket.

Faren hoppede ud fra øverste sal af et lejlighedskompleks på Calder Street i Glasgow.Foto: Street view
Foto: Street view

Offentliggjort Sidst opdateret

En far hoppede ud ad et vindue på øverste etage af et lejlighedskompleks, mens han havde sin toårige datter i armene. Det skriver det kendte engelske medie Daily Mail.

Farens beslutning om at hoppe ud ad vinduet resulterede i et fald på 12 meter, og de blev begge kørt på hospitalet efter den forfærdelige hændelse ved en bebyggelse i Glasgow klokken 12.30 mandag. Faren er i kritisk tilstand, men datteren er stabil. Politiet er i gang med at efterforske episoden.

Et chok for naboer

En nabo, der ikke vil navngives, er dybt chokeret over hændelsen.

– Jeg kan næsten ikke tro det her er sket. Det er sådan en dejlig familie. De virkede altid glade og pigen er vidunderlig, et virkeligt glad barn, fortæller personen og fortsætter :

– Forhåbentlig ender det godt, men det må være så forfærdeligt for dem. Det er det sidste, du forventer vil ske udenfor dit dørtrin.

Personen er også helt sikker på, at det kommer som et chok for andre:

– Jeg er sikker på, at alle tæt på vil være dybt chokeret, når de hører, hvad der er sket.

Politiet efterforsker

Politiet er gået i gang med en efterforskning af det mystiske spring gennem vinduet.

– Omkring klokken 12.35 fik vi en anmeldelse om, at en 38-årig mand og en toårig pige var faldet ud ad et vindue i en lejlighed på Calder Street i Glasgow, fortæller en talsperson fra politiet, og fortsætter:

– De er blevet kørt på hospitalet, hvor de bliver behandlet for deres skader.  Hospitalets personale beskriver mandens tilstand som kritisk og pigens som stabil. Politiets efterforskning omkring hvad der er sket er stadig i gang.

Powered by Labrador CMS