Far dræber niårig datter: -Hun er fandeme død

En far har skudt sin datter i hovedet, fordi han ville vise sine sønner, at pistoler kan dræbe.

Faren ville vise sine sønner, at pistoler er farlige. Det gjorde han på den mest brutale måde.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

En far dræber sin datter? Det lyder utænkeligt, men det er alligevel, hvad der er sket for en familie i Indiana. Faren ville vise sine to sønner, at pistoler er farlige og endte med at skyde sin niårige datter i hovedet. Det skriver CBS News.

Faren ville lære sine sønner, at de ikke skulle lege med pistoler. Det var meningen, at børnene bare skulle blive forskrækket, men faren havde glemt, at han havde ladt pistolen.

Skudt i hovedet

Politiet fik et opkald om skudepisoden lørdag eftermiddag. De fandt Olivia Hummel liggende bevidstløs med et skudsår i hovedet. Hun lå på gulvet af soveværelset. Hendes far lå på knæ ved siden af hende.

– Hun er død. Hun er fandeme død, fortalte faren betjentene.

En betjent tjekkede den niåriges puls, men uden held. Politiet prøvede også at udøve førstehjælp på Olivia, inden hun blev sendt på hospitalet, hvor hun blev erklæret død en halv time senere.

“Derfor skal I ikke lege med pistoler”

Pigen blev obduceret lørdag, men retsmedicineren kunne ikke konkludere, hvordan hun var død. Det skal derfor efterforskes yderligere.

Inden pistolen gik af, havde faren fortalt sine to sønner, at de ikke måtte lege med pistolen, fordi “den kan dræbe”. Pistolen var ikke ladt, da faren viste sine to sønner den. Han havde ladt den senere men glemte, at han havde gjort det.

Han fortalte sønnerne, at de aldrig “skulle bruge en pistol” og at “det her er hvorfor”. Lige efter pegede han pistolen mod sin datter, der lige var kommet ind i rummet og skød hende i hovedet.

– Han skød hende, fortalte en af drengene til politiet.

Mor skriger i sorg

Drengene har fortalt politiet, at deres far havde rettet pistolen mod dem og trykket på aftrykkeren imod dem hver især, inden pistol blev ladt. Faren havde samtidigt lavet lyde der passede med skud for at skræmme sine sønner og en af drengene var blevet så bange, at han var løbet væk.

Da faren ringede til sin hustru for at fortælle, hvad der var sket, tabte hun mobilen og begyndte at skrige.

– Jeg skød hende. Jeg er så ked af det. Det var så dumt, fortalte faren hustruen, mens han græd.

Faren er blevet varetægtsfængslet. Han er blevet tiltalt for fem forhold – heriblandt forsømmelse, der forårsager dødsfald.

Powered by Labrador CMS