Fans raser på ny: - Identiteten på spil

De er alt andet end tilfredse

Offentliggjort Sidst opdateret

Rygterne om et muligt salg af Superligaklubben Brøndby IF vækker i den grad harme blandt klubbens fans. 

Allerede forleden var fansene ude med et officielt statement, hvor de tog afstand fra det mulige salg af klubben. 

Og nu gør de det igen. Fansene raser. I hvert fald er man ikke i tvivl om holdningen, hvis man læser det seneste skriv på fansiden 'Sydsiden Brøndby,' som torsdag aften er blevet udgivet på deres hjemmeside. 

Identiteten på spil

På hjemmesiden skriver fansektionen meget klart og tydeligt, at hele klubbens identitet er på spil. 

Derfor vil de på ingen måder acceptere et salg af klubben, lyder det. 

- Identiteten er ikke kun det visuelle. Det er i lige så høj grad de fortællinger og følelser, som kendetegner vores klub. Et fællesskab der inkluderer fans, frivillige, amatører, og lokalsamfundet, skriver de blandt andet. 

Opslaget afsluttet med én klar opfordring til ledelsen. 

- Brøndby IF har nogle værdier og en identitet, som vi ikke vil gå på kompromis med, og som ikke er til salg.

Brøndby IF blev nummer fire i den netop overståede sæson i Superligaen. 

Fansene er på ingen måder tilfredse.
Fansene er på ingen måder tilfredse.
Powered by Labrador CMS