Fanget i sit eget hjem
Line Hoffmeyer er sluppet fri af corona-grebet - og så alligevel ikke
Den danske influencer Line Hoffmeyer og hendes kæreste - og eksmand - komikeren Lasse Rimmer testede i sidste uge positiv for corona.
Nu er han er sluppet fri af isolationen, mens hun, selv om hun er rask, fortsat er 'fanget i sit eget hjem'.
Klar til at komme ud
Det fortæller hun selv i et opslag på Instagram.
- Jeg er rask, jeg er rastløs og jeg er klar til at komme ud. Troede jeg, indleder Line Hoffmeyer opslaget.
- Nu har jeg nemlig fået at vide af Rigshospitalet, at jeg, grundet mit rådne immunforsvar, skal forblive i iso i syv dage efter antistofbehandlingen, fortsætter hun.
Line Hoffmeyer er født med et for stort hjerte, og efter et langt sygdomsforløb fik hun i 2012 et nyt hjerte.
I højrisikogruppen
Hun er således i 'højrisikogruppen' i forbindelse med smitten og var mandag forbi Rigshospitalet for at modtage antistofbehandling
Dermed kommer hun til at væbne sig med tålmodighed indtil næste mandag, hvor hun igen må bevæge sig frit omkring.