Fandt rottelort i havre og hvede: Får bøde på 35.000 kroner

Fødevarestyrelsen fandt blandt andet rottefæces på Voga ApS ved Kolding, der producerer korn til fødevarer

Fødevarestyrelsen fandt tydelige spor efter rotter hos Voga ApS i Kolding. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Fødevarestyrelsen fandt tydelige spor efter rotter hos Voga ApS i Kolding. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Rottelort, poteaftryk og gnavemærker – det var, hvad Fødevarestyrelsen fandt, de de var på besøg hos Voga ApS mellem Sjølund og Vonsild nær Kolding. Af Kontrolrapporten fremgår det, at rotter har gnavet sig igennem en væg, så der er skabt adgang for dyrene.

I et område uden for en lagerhal fandt Fødevarestyrelsen et område, der er dækkes af jord. I området sås talrige huller i jorden, som er forenelige med rottehuller. I kontrolrapporten står blandt andet:

– På indersiden af ydervæggen ses tegn på aktivitet i form af fæces og redemateriale samt en del jord.

– Det er endvidere konstateret, at virksomheden ikke har informeret Fødevarestyrelsen om, at der er konstateret angreb af skadedyr i form af rotter i lager, hvor der opbevares fransk hvede og havre, som er bestemt til fødevarer.

Direktør: – Jeg er virkelig chokeret

Direktør for Voga ApS, Carsten Thews, vil ikke kommentere for meget på sagen, da Newsbreak.dk kontakter ham. han fortæller dog, at der er sat jurister på sagen, fordi han slet ikke kan identificere det, Fødevarestyrelsen er kommet frem til.

– Det er en overreaktion, siger han.

– Vi er virkeligt chokerede.

Fødevarestyrelsen har fremsendt et administrativt bødeforlæg på 30.000 kroner for markedsføring af farlige fødevarer og manglende underretning af Fødevarestyrelsen og yderligere 5.000 kroner, fordi virksomheden ikke er sikret mod skadedyrs-indtrængen.

Powered by Labrador CMS