Familietragedie: Mor og to børn fundet myrdet
En mor og hendes to små børn er blevet fundet myrdet en efter en.
Det er en sag der bliver mere og mere mystisk. For lig efter lig dukker op fra samme familie.
Først blev moderen fundet død, siden onklen og så en toårig datter. Politiet troede, at den niårige søn var i live, men nu er den lille dreng også blevet fundet myrdet. Det skriver CBS News.
Fængslet mand finder ligene
En mor og hendes to små børn forsvandt lørdag 22. april. Få dage senere, om tirsdagen, blev den 43-årige mor fundet myrdet ude i en skov. Torsdag blev børnenes onkel også fundet myrdet i sit hjem i en by tæt på familiens hjem.
Politiet intensiverede eftersøgningen for at finde børnene og håbede på det bedste. Men håbet blev knust, da toårige Acelyn Wester en uge efter familiens forsvinden blev fundet død tæt på, hvor hendes mor blev fundet.
Fredag troede politiet stadig, at niårige Reilly James Scarbrough var i live, men forleden forsvandt det sidste håb, da drengen også blev fundet død. Han blev fundet i samme område som sin mor og lillesøster.