Familien bekræfter: Markant politiker død
Kjeld Olesen var socialdemokratisk næstformand i syv år og minister ad flere omgange. Torsdag døde han
Den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Kjeld Olesen er død i en alder af 92.
Det skriver Ekstra Bladet, som har fået dødsfaldet bekræftet af familien.
Op gennem 1970'erne og ind i 1980'erne var "Smukke Kjeld", som Olesen blev kaldt, en markant skikkelse på Christiansborg.
Næstformand i paritet
Han var forsvarsminister under både Jens Otto Krag og Anker Jørgensen. Siden var han udenrigsminister, da Anker Jørgensen for anden gang var regeringsleder.
Han var desuden næstformand for partiet i syv år.
Til Ekstra Bladet siger den tidligere socialdemokratiske justitsminister Karl Hjortnæs, at Kjeld Olesen fortsatte med at interessere sig for samfundet helt til det sidste.
Flere gange om året
De to mødtes ifølge Hjortnæs flere gange om året. Senest så de hinanden omkring en måned før Olesens død.
- Kjeld var som altid skarp i hovedet. Han var på alle måder et godt og et ordentligt menneske. Han var idealist. Han var kernesocialdemokrat, siger han og fortsætter:
Ukendt årsag
- Og så var han et moralsk menneske, som lige til det sidste var engageret i de aktuelle konflikter, vi står midt i, siger Karl Hjortnæs.
Kjeld Olesen døde den 25. juli, skriver Ekstra Bladet. Der er ikke blevet oplyst en dødsårsag.