Familiehund dræber to måneder gammel datter
Et forældrepar har mistet deres lille datter, efter deres schæfer slog hende ihjel, mens hun tog en lur i en skråstol.
Et forældrepars hund har slået deres to måneder gamle datter ihjel, mens faderen sov på sofaen sammen med hende. Det skriver San Antonio Express-News.
Klokken 13.30 tirsdag døde en lille pige mens hun sov.
Pigen sov i en skråstol i sit hjem i San Marcos, Californien. Hendes far fandt hende livløs med fleres bid og sår, mest omkring hendes mave.
Pigen blev sendt til det lokale hospital, hvor hun blev erklæret død klokken 14.08. San Marcos politi begyndte at efterforske sagen sammen med de sociale myndigheder. De fandt ud af, at faderen var faldet i søvn, mens barnet tog en lur i sin skråstol på sofaen. Imens havde familiens hund altså bidt hende ihjel.
Far faldt i søvn på sofa sammen med datter
Faren har fortalt politiet, at han vågnede omkring 20 minutter senere og fandt sin datter bevidstløs på gulvet, kold og med synlige sår. Han fik hjælp til at yde førstehjælp på sit barn over telefonen, men det var for sent.
– Det her er noget, der er så tragisk både for familien og en dyreelsker eller dyreejer, siger San Marcos politi kommandør Kelly Earnest og fortsætter:
– Familien havde ingen ide om, hvad deres hund var i stand til.
Familie mister datter og kæledyr
Dyrekontrollen kom hjem til familien og tog schæferen, der på daværende tidspunkt var underdanig, med. Hunden vil være i deres varetægt i mindst 10 dage, inden det skal bestemmes, om den skal aflives.
Ifølge Earnest har familien fortalt, at hunden altid har været rolig og fredelig overfor babyen. De fik hunden for otte år siden, da den var en hvalp.
– Familien er meget traumatiseret og i sorg, fortæller Earnest og fortsætter:
– De har lidt to tab: Først deres lille datter og bagefter deres kæledyr.