Familie til tidligere efterlyst krigsveteran er både lettede og frusterede

I går, mandag, blev den efterlyste krigsveteran Flemming René Højholdt Andersen fundet i live i en skov på Djursland.

Det fortæller Henriette Højholdt Bjørn, svigerinde til krigsveteranen, til Newsbreak.dk.

Henriette Bjørn siger, at hele familien er lettede over, at svogeren blev fundet i live.

Sendte billede til sin mor

Det er ikke første gang, at Flemming Højholdt er forsvundet – det har han været flere gange, ligesom han også tidligere har forsøgt at tage livet af sig selv.

Denne gang var familien dog ekstra bange for, at han ville lykkes med sit forehavende.

– Han havde sendt et billede til sin mor. Et billeder, der indikerede ‘slutningen på livet’, og som fik hende til at ringe til politiet, siger Henriette Bjørn.

Henriette Bjørn har endnu ikke selv været i kontakt med sin svoger.

– Han har brug for ro, siger hun.

Ængstelige for fremtiden

Henriette Bjørn langer ud efter systemet. Hun mener ikke, at hendes svoger har fået den rette, og tilstrækkelige, behandling.

– Når han tidligere har været indlagt, så er han blevet udskrevet dagen efter, siger hun.

Det bliver dog anderledes denne gang – familien har fået lovning på, at han får en længere indlæggelse.

I det hele taget mener hun, at man skal gribe problematikken med de diagnoseramte veteraner helt anderledes an:

– De pårørende skal inddrages. Man skal se os som medspillere, siger Henriette Bjørn.

Og det giver krigsveteran og talsmand for Veteranalliancen, Claus Stenberg, hende helt ret i. Han ser samtidig et aktuelt problem som tingene er skruet sammen:

– De pårørende er de, der ser tegnene tidligt. Så ringer de til Forsvaret, og så sker der ikke noget. Den syge skal nemlig selv henvende sig, siger Claus Stenberg, der påpeger, at det kan være svært; fordi, man simpelthen ikke gør det eller fordi, man ikke selv kan læse egne tegn på en eventuelt spirrende sygdom. En sygdom, der kan få fatale konsekvenser.

Udrykningshold

Claus Stenberg har et helt konkret forslag til, hvad der vil kunne hjælpe i fremtiden:

– Udrykningshold. Et udrykningshold, der kan tage kontakt til den syge. Og det skal ikke bestå af for eksempel læger eller psykologer, men af andre veteraner, der har samme baggrund og en fælles forståelsesramme med den syge, siger han.

Hos Veteranalliancen har man regnet på tallene og her mener man, at man med et årligt budget på seks millioner kroner kan få tre udrykningshold op at køre og på den måde dække hele Danmark.

– Og så skal de selvfølgelig have den rette uddannelse, understreger Claus Stenberg.

Talsmanden har svært ved at se, hvordan man ikke kan finde pengene til de foreslåede udrykningshold.

– Der er lige blevet uddelt medaljer for 20 millioner kroner. Men det er ligsom om, at dén ene dag, vi bliver hyldet, står politikerne på ryggen af hinanden for at sige pæne ord og blive fotograferet med os. De 364 andre dage om året hører vi ikke så meget til dem, siger Claus Stenberg med en slet skjult sarkasme i stemmen.

Lige nu er der ifølge Claus Stenberg i hvert fald ikke nogle konkrete planer på bordet

Flere dør af selvmord end i krig

At problemet med PTSD-ramte veteraner er større end som så, vidner ikke kun den seneste tids overskrifter om mord og selvmord om.

– Der dør faktisk flere af selvmord efter hjemsendelsen end i selve krigene. I USA begår 22 soldater selvmord. Hver dag, siger Claus Stenberg, der også kan fortælle, at man regner med, at der i alt er omkring 40.000 veteraner i Danmark.

• Mand mener at have set efterlyste Emilie
• Efterlyst krigsveteran er fundet

Hos familien Højholdt er man også ængstelige for fremtiden – alligevel er der denne gang et lidt grønnere håb end tidligere:

– Vi er blevet tilbudt et pårørende-møde på psykiatrisk afdeling og min svigermor (Flemming Højholdt Andersens mor. red.) får besøg af en psykolog, siger Henriette Bjørn, der dog ikke lægger skjul på, at svogerens sygdom har stor indvirkning på hele familien.

– Vi er lettede over, han er live. Men ængstelige for, hvad der skal ske, siger Henriette Højholdt Bjørn.

FAKTA:

* Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en psykisk lidelse. Den kan optræde, efter at man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krig, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb og røveri.

* PTSD er beskrevet langt tilbage i tiden. Der er skriftlige beskrivelser tilbage fra den amerikanske borgerkrig. Her var lidelsen kendt som Da Costas Syndrom. Under Første Verdenskrig blev lidelsen kaldt granatchok.

* Det antages, at cirka en procent af befolkningen til enhver tid lider af PTSD. Blandt soldater, som har været i krig, og blandt ofre for katastrofer er hyppigheden højere – cirka 10 procent. Efter voldtægt er den 30 procent.

* Vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud er hyppige. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte.

* Mange oplever en stadig genoplevelse af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn.

* PTSD er en relativ langvarig og ikke sjælden kronisk tilstand.

* Ved kronisk PTSD har man perioder med øgede symptomer. Herefter går lidelsen tilbage eller mildnes, men for nogen kan symptomerne være konstante og alvorlige i lang tid.
Kilde: sundhed.dk og netdoktor.dk