Familie skyder og torturerer gravid kvinde og hendes mand – derefter kastes de i floden
En pakistansk kvinde og hendes mand er af familiemedlemmer blevet tortureret og skudt for derefter at blive kastet i en flod.
Aqsa Shakell, 26, og hendes mand Muhammed, 30, er blevet ofre for æresdrab – familiemedlemmer brød sig ikke om deres ægteskab. Det skriver Daily Mail
Ægteparret, med gravide Aqsa, havde inviteret flere af Aqsas familiemedlemmer til deres hjem – og det var altså der, hvor de skulle have kidnappet, tortureret og skudt dem.
Æresdrab er angiveligt en del af den voksende vold mod kvinder i Pakistan.
Mor og bror dræber
Ifølge pakistansk politi brød et skænderi ud mellem familien og ægteparret på grund af uoverensstemmelser omkring det indgåede ægteskab, som altså ikke var velset i kvindens familie.
Aqsas bror og mor skulle have været en del af den gruppe, der kidnappede parret.
Politiet begyndte at lede efter ægteparret, da Muhammeds far, Muhammed Kushi, meldte dem savnet.
Ligene blev næste dag fundet i en flod nær landsbyen. En obduktion har vist, at Aqsa og Muhammed blev tortureret før de blev skudt i hovederne og kastet i vandet.
IIfølge CNN er blot et enkelt familiemedlem indtil videre blevet arresteret i forbindelse med drabene. Andre familiemedlemmer, blandt andre Aqsa mor og bror, er stadig på flugt fra politiet.
Et stigende problem
På trods af, denne sag bliver behandlet som en mordsag, har der for nyligt været flere æresdrab i Pakistan. Det skriver CNN.
Drabene skete i byen Thikriwala i den pakistanske Punjab-provins.
Tidligere i juni blev en anden gravid kvinde, Muqudda Tawfeeq, myrdet af sin familie – og igen fordi, familien ikke accepterede ægteskabet.