Familie redder sig ud af brændende hus

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var formentlig en røggas-eksplosion, der i morges startede en brand mellem Vejle og Nørre Snede.

En ejendom i Hammer, nord for Tørring, brød i morges i brand. Kort før klokken 9 opdagede familien, at der var meget røg i både stue og gang, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Kent Midtgaard Hansen, til Newsbreak.dk.

Familien fik reddet sig ud af det brændende hus.

Brandvæsnet blev tilkaldt og fik slukket ilden. Ejendommen fik større skader, oplyser politiet.

Branden kan være startet i forbindelse med en brændeovn. Familien tændte i aftes op i brændeovnen og da en dør i morges blev åbnet, skete der en eksplosion – formentlig en såkaldt røggas-eksplosion.

Ingen personer var i fare ved branden.

Powered by Labrador CMS