Falsk fotovogn: Unge hang grinende ud af vinduet

Foto: Nordsjællands Politi (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Nogle unge mennesker morede sig gevaldigt, da de i en varevogn blitzede løs mod bilister, der troede det var en fotovogn.

Der er nok bilister, der frygter at der lander en fartbøde fra politiet i postkassen. Lørdag aften ringede en bilist til Syd- & Sønderjyllands Politi og fortalte, at der holdt en falsk fotovogn på Vestre Landevej i Varde, skriver Lokalavisen Varde.

Der sad nogle unge mennesker i varevognen og blitzede for sjov, mens de bagefter grinende hang ud af vinduet.

Da politiet nåede frem frem var varebilen og de unge mennesker væk.

Powered by Labrador CMS