Faldt død om på scenen foran 20.000 mennesker

Skete i Paris midt under koncert lørdag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Den haitianske stjerne Michael 'Mikaben' Benjamin er pludselig død blot 41 år gammel.

Lørdag aften kollapsede han på scenen under en koncert i Accor Arena i Paris, hvor han optrådte som gæsteartist for bandet Carimi foran 20.000 publikummer.

Det skriver blandt andet The Guardian

Fik angiveligt hjertestop

Ifølge mediet viser en video fra koncerten, at 'Mikaben' var på vej væk fra scenen efter et nummer, da han pludselig falder om.

Angiveligt med hjertestop.

Efterlader sig gravid hustru

Michael 'Mikaben' Benjamin efterlader sig sin hustru Vanessa Fanfan, som er gravid med parrets barn nummer to, samt en søn fra et tidligere forhold.

I et opslag på Instagram takker hun for den støtte, hun har modtaget siden den tragiske hændelse og anmoder samtidig folk om at give hende ro. 

- Jeg er ikke i stand til at tale. Jeg har mistet min anden halvdel og har ingen ord, skriver hun.

Michael Benjamin var søn af musikeren Lionel Benjamin og betragtes som en af sin generations mest indflydelsesrige kunstnere i Haiti, hvor han slog igennem for efterhånden 20 år siden.

Michael 'Mikaben' Benjamin
Michael 'Mikaben' Benjamin
Powered by Labrador CMS